- Project Runeberg -  Norge fremstillet i Tegninger med kortfattet oplysende Tekst /
52

(1889) [MARC] Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vøringsfos.

Tø rings fos sen dannes af 2de Five, Bjoreia og Leira, der kort
ovenfor det stores Fald forene sig til en Elv. som endnn vedbliver
at føre Navnet Bjoreia. Pen samlede Elv dreier sig ganske faa Skridt
fra Faldet med et under en ret Vinkel, og styrter sig
derpaapludse-iig ned i den dybe Kløft, som kakles Maabø-Dalen, I Banden af
denne, under Fossen, er en stor bundles Hule, ndhulet af Våndet,
der ved den st it-rk e Luftpresning og Stedets Ileftigbed springer
1il-linge i Skum, og bæver sig som en Bøgstøtte lige op til
FaldetsBe-gyndelsc. Ligeeveifor pna den anden Side styrter en Bæk sig modigt
ltd; men den forwvinder i glimrende Vand stev for den naar Dy bet.

En engelsk Peisende, der i 1841 besøgte Voringsfosseti, anfører
følgende: „Vøriiogsfossen er et af de største Vandfaid, jeg
nogeu-sinde bar seet, og omgiret med et jædaouit Sceneri. Nmsten en
engelsk Mil, førend jeg naaede Vamlfaldet, gik den ubetraadte Vei
over en gold. sumpig Hei, hvor lavstaminet Furu og Birk i
Knsom-bed stred om Overherredømmet med Lyngen, og ophtrvede i nogen
Maadu Scenens uendelige Ensonihed og Knsførmighed. £)iet faar
ikkp nogen Antydning om Nærheden af Faldet, der rimeligvis er det
beieste i Europa; og hvis Vandreren ikke hørte Fossen« Brusen og
Dunder, vilde ban, naar han kommer fra denne Kant, ikke have
nogen Forestilling om, at ban utarmede sig en Elv, førend han stod
«de pa». Stupet over Vandføldet; saa dybt har Bjergelven udhulet
sin Seng mellem Klipperne. Men naar han omsider har naaet Høiden
af Kløften, aabner Fds’glen sig pludsebg for ham i hele sin ødo
Majestät. Tre tire lave Fnmtræer klynge sig til den sparsomme
Jordskorpe, der neppe skjuler Klippen. Støttet til en af disse stod
jeg og sna over tuiinde Fod ned i Afgrunden under mig, hvori en
rygtude Vaudsløtte, af Farve som den Sne, hvoraf den havde Bin
Oprinddse, styrtede ned med tordnende bedøvende Btølen. Våndet
rasede i den dybe sortladne Høl, og Bfeg til en Høide af flere
hundrede Fod op igjen i hvide Skyer al’ Sknm ogVandstØV, der
naflade-lig ftigtede Klipperne pan begge Sider af Kløften og forøgede deres
triste Udseende.’1

Vøringsfos?en, der kan siges at være opdaget af Professor
Hansteen i 1821, har öfter senere Undereøsgelser ingen overordentlig stor
Faidhøide (450 Fod = 145 51.), men maa dog paa Grnnd af
Om-givelserne ansees for vor første Fos. Gjennom Maabødalen fører nu
en af Turistforeningen anlagt Vei med Pro over Bjoreia.

Der Vøringsfoss wird von zwei Flüssen, derBjöreia und Leira,
gebildet. Eina kleine Strecke oberhalb des Falles vereinigen sich diese
heiden Flusse zu einem einzigen Strome, welcher den Namen Bjoreia
behält; und wenige Schritte oberhalb des Falles sieb auf eiumalnnter
einem rechten ‘Winke! zur Seite dreht und dann plötzlich in die tiefe
Schlucht hinahstnrzt, welche das Maaböthal belast, ln der Tiefe
desselben ist unter dem Wasserfalle eine grundlose grosso Höhle, von dem
Wasser ausgehöhlt, das durch den starken Luftdruck und die
Heftigkeit des Stesses in Schaum zurückgeworfen wird und sich wie eine
Rauchsäule bis zum Anfänge des Falles erhebt, Gegenüber, an der
entgegengesetzten Felswand stürzt sich ein Bach müthig hinab, der
aller in glanzendem Wasserstaube verschwindet, ehe er die: Tiefe
erreicht.

Ein englischer Reisender, der den Vöringsfos im Jahre 1841
besuchte, änssert sich folgemlei müssen: Es ist dies einer der grössten
Wasserfalle, die ich je gesehen habe, und von einer Schauer
erregenden Landschaft umgeben. Beinahe eine englische Meile, ehe ich den
Fall erreichte, gieng der unbetretene Pfad über ödes Moorland, wo
verkrüppelte Fichten nnd Birken mit dem Heidekraut um die
Oberhand in dieser Einöde Tangen, und die unendliche Einsamkeit und
Etnsförmigkeit der Gegend einigermassen belebtet). Das Ange hat
keine Andeutung von der Nähe des Falles, der wahrscheinlich der
höchste in Europa ist, nnd wenn der Wandrer nicht das Brausen
und Donnern des Wassersturzes hörte, so würde er, von dieser Seite
kommend, keine Ahnung haben, dass er sich einem Flosse nähert,
ehe er auf dem Rande des Abgrunds über dem Falle steht, so tief
hat der Gebirgestrom sein Bett zwischen die Felsen hinoingewühlt.
Wenn er aber endlich die Höhe der Schlucht erreicht hat, öffnet sich
plötzlich die Aussicht vor ihm in ihrer ganzen öden Erhabenheit.
Drei oder vier verkrüppelte Kiefern klammern sich au die sparsame
Erdrinde an, welche kanm den Felsen deckt; unter einer von diesen
stand ich und Wichte I) ei nahe tausend Fuss tief in den Abgrund
unter mir, in welchen ein brausender Wasserstrahl, von der Farbe
des Schnees, in dem er seine Quellen hat, mit betäubendem,
schauderhaftem Getöse hinabstürzte, nml au« dem wilden Strudel unten,
in weissen Schaumwirbeln, sieh wieder einige hundert Fuss hoch
erhebt, die Felsen an heiden Seiten der Kluft mit einem
ununterbrochenen Staubregen benetze!)d.

Der Vöringsfoss, welcher so zu sagen von Professor Hansteen im
Jahre 1821 entdeckt wurde, hat, späteren Untersuchungen zufolge,
keine ausserordentlich grosse Fallhöhe {450 Kuss = 145 Meter)
aber muss doch, der Umgebungen wegen, für unser erster Fobs
angesehen werden. Durch das Jlaabödal führt jetzt eine von dem
Touristverein über Bjoreia angelegter Weg mit Brücke.

The Vöringsfos is formed by two rivers, the Bjoreia and the
Leira, which, a short way above the great fall, form ono river that
continues to bear the name of Bjoreia. A few paces above the fall
this ono river all at once turns off at a right angle and then
suddenly plunges down into the deep chasm, called Maabø-Dalen. At.
the bottom of this, under the fall, there is a deep pit, hollowed out
by the water, which by the strong pressure of the air and the
violence of the shook is flung hack in misty foam and rises like a
column of «moke up to the beginning of the cascade. On the
opposite side a torrent rushes boldly into the ubj-B«, but is lost in wreaths
of brilliant «pray before it reaches the bottom.

An English tourist who visited the Vöringufos in 1841, says: It,
certainly is one of Ibe grandest waterfall« 1 ever beheld, and is
placed amidst scenery which is actually terrific. For nearly an English
mile before I reached the cataract, my trackless way Jay across a
barren moorland heath, where birch and stunted firs oceasionaily
disputed the lonely superiority of the heather, and in soma degree
relieved the monotony and desolation of the scene. The eye receives
no intimation of the vicinity of the fall which is perhaps the loftiest
in Europe; and were it not for the tremendous roar of the falling
water, the traveller would have no idea whatever of his approach
io any river until he reaches the very brink of tko precipice which
overhangs the cataract, so deeply has the mountain torrent worn
its bed amidst the hollow rocks. But when at last the verge of the
chasm is attained, then indeed the sight breaks suddenly upon him
in all its lonely sublimity. Three or four ragged pines cling to the
scanty covering of soil which barely conceals the rock: beneath one
of these I stood, and looked down nearly a thousand feet into the
abyss below me, into which a foaming column oF water, of the colour
of the enow from which it derives its source, was plunging with a
deafening and appalling noise, and raging in the turbulent, pool
beneath, rose again in clouds of white spray to height, of many hundred
fact, bodswing the rocks on cither side the chasm with a ceaseless
shower. “

The Vöringsfos, winch may be said to have been discovered by
Professur Hansteen in 1821, is according to recent examination« of
no extraordinary great height (450 feet or 145 meter), but must on
account of its surroundings be considered the first fall in Norway.
A road is now made by the Tourist Club through tho 5iaahødalcn,
and a bridge accross the Bjoreia,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcnorge89/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free