Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Løveid Kanal.
Norge er et pan. Vand veie rigt Land, men alle har do don
Egenskab, at de kim fører tilhava, og ikke en af dem giver
Anledning l.il fra llavet. nf ved deres Hjfalp åt: kimna trmnge
dybere ind i Landet., satt fr tant ikke Menneskete Unnsi kommer
Naturen tilhjfclp Anlæg af Kanaler med tilhørende Sinsen
vserker, Fan de fleste Steder vil dog saadanne Anlæg vise sig
altfor iifortoldamsEHBig kostbare, naar Hensyn skal tngcs til den
frembragte Nytte, og knn paa et Par Steder bar der været
udført Kanaler af større Lsengde, nemlig i
Fredrikshaldsvasdra-get, hvor Anlffigget. dog ikke naar ud til Havet, og ved Skiene
vasdraget, hvor Elven med dens mægtige Fosser er hieven
ora-gsiiet af Kanalen fra Bryggevatidet til GjeLlevandet, hvorfra
Løveidkanalen mod sine (ire i F.jeldet sprængte Sluser fører til
Nordsjø, der samler Størsteparten af Øvre Thelemarkens
Fllve-drag, Ved Opreoenbg af et af disse, Saude Hiterdalsvasdrnget,
er mim allerede un island ril at naa op til Bunden af
Hiter-dalsvaiidet, og liar derfra ikke lang Vei til den berømte S
trive-kirke. En ulige længere og vigtlgere Vandforbi tidelse vil dog
indeu faa Aar komme island med de for sin Skjønhed bekjendte
Indsiier i det vestlige, Flau-, Kviteseid- og Banduksv andene,
naar det i forrige Aar begyndte Anlssg TJtefos—Strengen bliver
1’ærdigt Man vil da ved Dampens Hjælp kunne naa dybt ind
i „YcBfcmamdenes" Bygdelag.
Løvoidkanal on blev herdig i 1861; den befares ret
ilvligt af Sroaadainpere og andro Fartøier, men er især af
Yig-tighed for Tømmorflødniiigen, idet man undgaar Elven med dens
tre vssldige Fosser, i hvilke et uforboldsmsessig stort Antal
Tømmerstokke før satte Livet til ved at knækkes eller splintres.
Naar man, offer enten med Jernbanen at have ganet- fra
Laurvlg eller öfter med Dampskib over Frierfjonleu eg gjennom
Skionselven har naaet frem til Skien og derfra skal fortestte
lieisen videre gjennom Kanalen, har man fra Gjellervandet den
paa vort Billede gjengi vne Udsigt til Sluaeaabningen ud mod
dette Vand og ser i Forbindelse med de venlige Omgivelser
Slusetrinene stige opover mod Kanalens øvre De!.
Norwegen ist ein au Wasserwegen reiches Land, aber alle
haben die Eigenschaft, dass sie nur Kam Moore fuhren, und
auch kein einziger giebt Gelegenheit vom Meere aus mit ihrer
Hülfe tiefer in’s Land eindringen za können, wenn nirht die
menschliche Kunst durch Anlegung vom Kanälen mit dazu
gehörigen Bohlensenwcrkcti der Natur zu Hälfe kommt. Au den
meisten Stellen wird eine solche Anlage sich doch
Verhältnis^-massig za kostbar zeigen, wenn men den hervorgebrachten
Nutzen berücksichtigt, und nur auf einigen Stellen sind Kanäle
von grosserer Länge aosgoführt worden, B. im
Frodrikelndd-gebiete, wo die Anlage doch nicht bis ztim Meere streckt, und
im Skiengebiete, wo der Fluss mit seinen mächtigen
Wasserfällen von Dryggevandet bis Gjellevandet umgangen ist. von wo
der Löveidkanal mit seinen vier in den Felsen gesprengten
Schleusen nach der Nordsee führt, welche den grössten Theil
der Fiusswasser von Ober Thdemarken aufnimmt. Durch
Reinigung eines derselben, Saude—Hiterdal, kann man jetzt bis
zuxu Ende von Hiterdalsvandet kommen, und bat von dort,
keinen langen. Weg nach der berühmten Stabkirche. Eine ungleich
längere und wichtigere Wasser Verbindung wird aber in einigen
Jahre» mit den für ihre Schönheit bekannten Landseen Fiaa-,
Hviteseid- und Banda ksvandene zu Stande kommen, wenn die
im vorigen Jahr begonnene Anlage Uletos—St ne» gen fertig ist,
Mau wird dann mit Hülfe des Dampfes tief in „Vestmsndenes“
Distrikt eindringen können.
Der Løveidkanal wurde in 1SG1 fertig; es wird viel von
kleinen Dampfschiffen und andern Fahrzeugen befahren, ist aber
besonders für die Holzflosse von Wichtigkeit, da mau den Fluss
mit seinen drei gewaltigen Wasserfalle» umgeht, in deuen früher
eine grosse Anzahl Holzblöche verdorben vordem
Wenn man, nach dem man entweder mit der Eisenbahn
von Laurvig oder mit dem Dampfschiff über Frierfjorden nnd
durch Skieusefven nach Skien gekommen ist, die Reise durch
den Kanal weiter fortsetzen will, so hat man von Gjellervandet
die auf uuserm Bilde angegeben« Aussicht auf diu
Schicusen-öffaung und sieht i Verbindung mit den freundlichen
Umgebungen die Schleusen Stuben sich über den oberen Theii des Kanals
erbeben,
Norway is a country rich in water-ways, but all of them
load only to the sea, and not one of them enables us to make
our way from the sea into the interior, except the art of man
aids nature in constructing canals with locks In most places
mi cl constructions wonlds be too expensive in comparison with
tliulr utility. Only in a few localities we Hod a canal of any
considerable length, as in the water-course of Fredriksbald, but
even there it does riot reach the sea, and in the water-course
of Skien, where the river with its mighty water-falls lias been
evaded, by canal from Bryggevaudet to Gjellervandet. From
here the Løveid-eanal with its four locks leads to the North
Sea which receives the waters of the greater part of the rivers
of Øvre TUele mark en. As the water-course of one of them,
Saude—Hiterdal, has been cleaned out, we are now able to get
to the head of Hiterdalsvandet, and from there it is not far
to the famous „stavekirke“ (church made timbers raised on end,
not lying horizontally). A connection by water far more
extensive and of much greater importance will be established in
a Couple of years with the westerly lakes, Flaa-, Hvite said and
Bandaks vandeue, so celebrated for their beauty, when the
connection Ulefos—Btraenpen is linished. Then wo shall be able
to penetrate by steam into „Vestmmndencs“ country.
The Løve id-canal was finished in 1861; it is much
navigated by email steamers and other vessels, but it is of special
importance to the floating of timber, as the river with its three
great water-falls is avoided, where formerly a considerable
number of lags were cither cracked or went to shivers.
If, after having gone either by rail from Laurvig or by
stearner over Frierfjorden and through Skienselven to Skien,
we continue through the canal we have from Gjellervandet, as
shown in our picture, the view of the opening of the locks,
and zee in connection with the beautiful surroundings the steps
of the locks rise above the other part of the canal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
