- Project Runeberg -  Norge fremstillet i Tegninger med kortfattet oplysende Tekst /
111

(1889) [MARC] Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Parti af Christiansund.

Christiansund er den vigtigste Kjøbstad i Romsdals Amt.
Stedet, hvis oprhidelige Navn er Lille-Fossen fordi det for
største Delen ligger paa den lier forhenværende, racn nu af
Matriknlen udgaaede, Gaard Lille-Fossens eller Fossunds Grund,
synes allerede at være opkommei før Midten af det syttende
Aarhundrede, da lier var et Strandsted, som dels for den gode
Havn, hvilken de til Stedet hørende Øer indeslutte, og dels for
de i Omegnen faldende Fiikoriers Skyld, der gjorde, at
fremmede Skibe søgte herhid, fru den Tid Seiladsen pan Nordinöres
Fjorde begyudte, var blevet noget beboei. Det tiltog senere i
Størrelse og Folkemængde, efterat man havde fandet det bekvemt
herliid at forflytte Nordmøre« Toldsted, som nn lik Navn af
Lille Fossens Told sted; og det betydelige Iløstsildefiskeri, som
henimod Aarhundredets Udgang gik til ved Nordmøres Kyster,
bidrog ligeleies l il at forøge Stedets Næring, raen først i 1742
lik det HandeIspnvilegier og sit nuv® rente Navn Christiansund.
De fordelagtige Fiskerier, som nu i over et Decennium indfaldt
i Omegnen, ophjalp den nye Kjøbstad, hvis Næring senere end
mere tiltog ved den forøgedc Traalast-Udskibning i del, attende
Aarhund redes sidste Fjerdedel. Derfor havde ogsaa Stedet i
176i>, 1151 og i 1794 omtrent 1400 Itidvamcre. men ved
Udgangen af 1SS-5 var Indbyggertms A utal omtrent 10,000.

Staden har en ganske særegen Béliggeuhnil i en ikke
fuldkommen sluttet Krcds omkring Havnen, for det meste lige
ind til FjeUlvæggen. Husene staa paa Kanten af Fjeldoue, for
en stor Dal byggedn ud over Våndet paa Tømmerstokke, der
ere béfæstodé i Klipperne. Oparl Fjeldsiden ere ingen jtevne
Stnekninger altsaa heller ingen Gaardsrum eile r egentlige Gftder
uden i en steil Skraaning. Klipperne omkring Byen have beiler
ingen .lord, i det liøieste noget Grus, men især i Fjeldenes
Fordybninger vamlfulde Myrer og Torvjord, hvoraf man med
utrolig Møie og Bekostning bar dannet sig Grasmarker og
skjønne Hauge-Anlæg, hvorved dette af Naturen nøesten
ubeboelige Sted cfterhaanden har vundet bande i Bekvemmelighed
og Skjønhed. Det er naturligt, at der i en By a f denne lokale
Beskaffenlied ei bo andre Mennesker end netop de, som den
for Haanden fordelagtige Beliggeuhed drager hid. altsaa
for-iiemmelig Kjøbmænd, og de fur dem meat uundvrerligo Arbeidere.
At her ere betydelige og tildel a rige Kjøbmieud, sees paa de
over hoved vel, ja elegant byggode Huse, og især paa den Mæagde
megot anseelige Brygger eller Pakhuse.

Vort Billede fremstiller den ydrc Havn med den største
og smukkoste Del af „Kirkelandet“; Forgrunden viser endel af
det s&akaldte „Nordland“.

Christiansund ist die wichtigste Stadt in dem Amte Romsdal.
Der Ort, dessen eigentlicher Name Lille-Fossen ist, weil er
grös-stentheils auf dem Boden des ehemaligen Hofes Lille- Foasun oder
Fossund liegt, scheint schon vor der Mitte des siebte hüten
Jahrhunderts emporgekomrnen zu sein, da liier ein Strandort war. der
theils wegen des guten von den he nach harten Inseln
eingeschlos-senen Hafens, thcils wegen der Fischereien in der Umgegend,
welche von der Zeit au, seit die Schiffahrt auf den Fjorden von
Nordmöre anfing, fremde Schiffe herbei zogen, ziemlich bevölkert
wurde. Der Ort nahm später in Grösse und Volksmenge zu,
nachdem man es bequem gefunden hatte, die Zollstelle von
Nordmöre hieher zu versetzen, die nun den Namen der Zollstelle von
Liüe-Fosseu erhielt, und der bedeutende Häringsfang, der zu Ende
des Jahrhunderts an den Küsten von Nordmöre uuflug, trug
ebenfalls dazu bei, die Erwerbsquellen des Orts zu Vermehren, der
jedoch erst 1741 Ilandelaprivitegien und seinen jetzigen Namen
Christiansund erhielt Die vort heilhaften Fischereien, die jetzt
über ein Decennium in der Umgegend verkamen, halfen der neuen
Stiult empor, deren Erweb später durch die vermehrte Ausschiffung
von Bauholz ini letzten Viertel dos achtzehnten Jahrhunderts
noch mehr zunahm. Daher zählte die Stadt, die 1769 erst
1151 und 1794 ungefähr 14^0 Einwohner hatte, zu Ende des
Jahres 1885 schon etwa 10000 Einwohner

Die Stadt hat eine ganz eigene Lage in einem nicht
vollkommen geschlossenen Kreise um den Hafen her, meist bis an
die Gebirgswand selbst-. Die Häuser stehen am Bande des Berges
grossentheils auf in den Felsen befestigten Baumstämmen über
das Wasser hiriausgebaut. Am Berg bange aufwärts finden sich
keine ebenen Strecken, also auch keine Hofräiime oder
eigentliche Strassen, ausser ganz Bt.eil aufi leigend, Die Felsen um die
Stadt her haben auch keine Erde, höchstens etwas Schutt,
besonders aber in den Vertiefungen sumpfige Stellen und Torferde,
woraus man mit grosser Mühe und Kosten Wiesen und schöne
Gartenanlagen gewonnen hat, durch welche dieser von Natur fast
unbewohnbare Ort, allmälig an Bequemlichkeit und Schönheit
gewonnen hat. Es ist natürlich, das in einer Stadt von dieser
Lokalbesehaffenheit keine andern Menschen wohnen, als diejenigen,
welche die für den Handel günstige Lage herheizieliL also
meistens Kaiifleute und die ihnen unentbehrlichen Arbeiter. Dass
dies aber bedeutende und zum Thtdl reiche Kaufleute sind, sieht
mau an den im Allgemeinen gut, ja elegant gebauten Häusern und
besondere au der Menge ansehnlicher Quais und Waarenmftgazine.

Unser Bild stellt den äussere Hafen dar mit den grössten
und schönsten Theile vom „Kirkelandet“, nnd im Vordergrund
zeigt sich ein Theil vom dem sogenannten ..Nordland“.

Christiansund is the most important town of Romsdals Amt.
Its original name was Lille-Fosseu, because the greatest part of
it is situated on the ground of a farm called Lille-Fossen or
Fossund, Already before the middle of the 17th century some
habitations were erected here, as the place on account of its
good harbour and the rich fisheries on the coast., since the
bo-ginning of the navigation on the fiords of Nordmöre, wes
frequently visited by foreign vessels. It soon increased so much
in size and p ipulation, that it was found expedient, to remove
the custom-station for Nord min e to this place, which from this,
time was called Lillefoeeeus custom-station, and the very
abundant herring fisheries, which occurred on this coast towards the
end of the 17th century must have greatly increased ll.s resource*,
yet it was not before 1742, that it received its present name
of Christiansund together with its trading privileges. The
abundant. fisheries in the beginning and the increased export of timber
in ihe Inst quarter of the 1 St 11 century soon raised the new town

to a flourishing stale, so that, whilst in 1769 it had hut ilol

inhabitants, its population in 1794 had incre»icd to about 1400,
and at, the end of 1885 it numbered uo less than 10,000 inhabitants.
The town lias a very peculiar position round the harbour,
generally close to the side of the mountains. The houses are
built on the margin of the mountains and part of them are
constructed on pieces of timber fastened to the rocks. Along
the mountainsides there are no level spots, so that there is no
room left for court-yards or even for streets, except of very
steep ascent. Nor do the rocks r< und the town offer auy soil,
capable of vegetation, but by incredible efforts and at a great

expense some hollows in the rocks filled with boggy soil and

turf, have been transformed into rich meadows and fine gardens,
by which Ibis place, which nature almost had made quite
uninhabitable, by degrees has gained much as to comfort and beauty.
Of com so, in a town like this one, you must not exept to
meet other people but those whom the position so favourable
for commerce has drawn thither. Thus the population chiefly
consists of merchants, and the tradespeople and workmen employed
by them. That- amongst those there are men of substance and
even wealthy merchants, may be gathered from the town-houses
which are generally well-built, nay some of them even elegant
structures, and from the number of spacious quays and warehouses.
Our picture represents the outer harbour with the largest
and most beautiful part of „Kirkelandet“. In the foreground
is seen a part of „Nordland*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcnorge89/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free