Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
«Min Sjæl var tidlig moden — paa et Sæt;
jeg pintes ved de gamle, stive Skikke.
Jeg led ved Fordoms Tvang, ved Rangens Ret
til at se ned paa Folk med stolte Blikke.
Og der gik mange med i samme Strid,
kun arm paa Haab om nogentid at seire;
thi hele Trodset af den gamle Tid
sad velforvart i Overmagtens Leire.
— Da kom en Aften. Mor sad ved sin Rok.
Et spinkelt Talglys stod lidt skjævt paa Bordet
og pakket om det sad vi Børn i Flok, —
hver tænkte sit, men ingen fristed Ordet.
Dog var der Lyd mer, end man skjøtted om;
thi Stormen klapred med de gamle Døre;
paa Loftet var det, som man gik og kom
og kasted stort og smaat i vildsomt Røre.
Omkring vor Have stod et lavt Stakit,
helt mørknet var det, og med Mos paa Træet,
dog uden Brist, og noksaa pent og frit
det stod sin sikre Vagt for Grænselæet.
Mod dette Hegn gik Stormens værste Jag,
did syntes den at ville Stødet føre; —
da lød der pludselig et vældigt Brag;
Mor slåp sin Rok — vi Smaabørn spidsed Øre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
