Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
*
r
hvilede en egen Feststemning over de Aftener,
hvor man var buden til Gjest hos hende, og i
saadanne Øieblikke en egen stilfærdig Poesi over
hendes Personlighed. Da søgte hun frem gamle
Breve og Dagbø-ger fra sin Ungdom, og hun
læste høit for os. Var hun i rigtig godt Lune,
kunde det hænde, at hun istemte en eller anden
gammel Sang med sin noget sprukne, men ingen
lunde svage Røst. Med en vis Høitidelighed
kunde hun skride hen over Gulvet og anmode
en eller anden af os om at spille eller synge;
lænet tilbage i sin Stol, med Viften i Haanden,
lyttede hun saa til Tonerne med et eget, taust
Velbehag. Betragtede man hende da, i Festens
Stemning, gjorde hun Indtryk af at være yngre
end sine Aar; man mindedes uvilkaarlig, naar
man saa hende glad, Ordene af hendes Ung
domsveninde Marie Colban: «Blot den er gam
mel, som ikke forstaar sin Tid, og blot at ville
det, som er let, er ikke at leve.»
Illustrerende for hendes ikke ganske sjeldne
lyse Stemninger under Samværet med Lands
mænd i Udlandet, er et par Vers af et utrykt
Digt, som hun skrev Dagen efter en festlig
Sammenkomst til hendes Ære hos Generalkonsul
Gram i Miinchen (1877):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:32 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tcsilhuett/0071.html
