Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
er den eneste Gang, jeg mindes at have hørt
Fru Collett le rigtig høit og hjerteligt.
«Jeg havde Lyst til at se Deres Ansigt, min
kjære Frøken Tschudi,» sagde hun.
Saa fortake hun mig, at hendes Søn virkelig
havde afkjøbt hende denne nydelige Gave, men
vel at merke: han skulde først have den efter
hendes Død, og Beløbet var af Fru Collett
sendt til de nødlidende Fiskere i Nord
land.
Sparsommelig, hvor det gjaldt hendes egen
Person, var Fru Camilla Collett i høi Grad
nobel og gavmild, navnlig mod Landsmænd,
naar hun færdedes ude. Hendes Veldædighed
brammede ikke og stillede sig sjelden til Skue.
Men i det Pensionat i Kjø-benhavn, hvorhen
hun Aar efter Aar vendte tilbage, vidste man
at berette om, at trængende Nordmænd uaf
ladelig søgte den aldrende Forfatterinde og mod
tog isandhed storartet Understøttelse af hendes
Haand.
Fru Collett fik aldrig et blivende Hjem;
Reiseblodet drev hende atter og atter rundt i
Europa. Men naar hun ide senere Aar kom til de
gamle Byer, traf hun ingen, hun kjendte der mere.
De unge Kunstnere fra Hjemmet, som hun en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
