Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Paterson-Bonaparte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Juledag 1803 havde Brylluppet fundet Sted.
Fra August Maaned 1804 længtede Jérome efter
at komme hjem igjen til Frankrige. At hans
Broder havde udelukket ham fra Tronfølgen, be
rørte ham meget smerteligt; og det ærgrede ham
at være Vidne til, hvordan den nye franske Ge
sandt undgik ethvert Møde med hans Hustru.
Den franske Konsul, der kjendte Keiserens
Vilje, vilde, at den unge Mand skulde vende til
bage til Europa. Han søgte at overtale ham til
at reise alene; men Jérome var bestemt paa ikke
at drage bort uden Elisa. Denne havde nu
skimtet Veien til Glans og Storhed som gjennem
en halvt oplukket Dør; hun var ikke mindre
ivrig end sin Mand for at komme over Atlanter
havet. Hver Gang der i hendes Liv er Tale om
Baltimore, udgyder hun sig i Lamentationer over
det kjedsommelige Liv og over de kjedsommelige
Mennesker i hendes Fødeby. «Min Ærgjerrig
hed, min Skjønhed og min Intelligents gjorde det
umuligt for mig at leve Livet i Amerika, » har hun
senere sagt med en Blanding af Naivetet og
Aabenhjertighed. Europa alene syntes hende en
Scene, stor nok for de Triumfer, som hun læng
tede efter.
Saaledes gik det til, at Hr. og Fru Bonaparte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
