Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi.
for et Optrin lignende det ved sidst holdne Session, da Hauch
og Haxthausen bleve overløbne af misnøiede»: 31te Juli
Visitats. Ingen kom. Paa Spørgsmaal til Menigheden sva
rede en staaende ved min Side: hvad vi har at klage har
Biskopen faat. Resp. Jeg har faat et Skrift uden Navn.
Det foragter Embedsmand. Har du skrevet det? — nei
Din Lykke! vidste jeg, hvem der havde skrevet det, skulde
han være min Mand. Jeg bragte saaledes alle til at tie, og
strax intonerede et andet Parti, som tydelig tilkjendegav Til
fredshed med Lærerene.
Hougs Menighed havde fra 1764 til 1799 havt en ud
mærket Sogneprest i Michael Stub Arentz, Biskopens
Søn, og trods dennes Svagelighed og tildels mindre heldige
Kapellaner skred Menigheden fremad i Oplysning, saa Bisko
pen roser den meget. Efter Arentzs Død blev Embedet be
sat med Johan Kybke Meyer, tidhgere Prest i den danske
Koloni paa Guinea Kysten. Han omtales som en Mand, der
ved sin Raahed paa Prædikestolen gjorde sig vidt bekjendt,
om han end ellers var en brav Mand. Ved Visitatsen 14de
August 1808 klagede han over, at han havde havt for liden
Forberedelsestid, hvilket Biskopen indrømmede, men da han
i sin Prædiken «ved Gestus, Deklamation og tom Barnesnak
gav de hellige Spaadomme til Pris for Latteren», tog Bisko
pen haardelig paa ham i Enrum. Meyer kom siden (1813)
1 Strid med sin resid. Kapellan Severin Hjelm Friis, da
han ikke vilde følge nogen bestemt Orden ved Tillysningen
af Gudstjenesterne i Prestegjeldets fire Kirker. Begge Prester
gik ind til Biskopen med Forestilling i Sagens Anledning, og
i Skrivelse af 21de Juni 1813 maatte denne give Kapellanen
Ret og paabyde, at Tillysningen skulde ske for et Fjerding
aar ad Gangen, og at Forandringer blot maatte ske undtagel
sesvis efter broderlig Overenskomst, for «at Aimuen kan vide
forud hvilken Præst skal forrette N. N. Søndag ved N. N.
Kirke for derefter at bestemme deres personlige Anliggender
i Sær Communion, da nogle have mere Tillid til Sognepræ
sten, andre til Kapellanen),. Meyer maatte adlyde, men synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
