Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Til Johan Nordahl Bruns Biografi.
efter Affæren, ingen Indfiydelse kan have havt paa dennes
Udfald, at enhver, der kjender de lokale Forhold paa Sælø,
Kystværnets Bevæbning o. s. v., maa tilstaa, at «om Divisjons
chefen paa Landet havde været en Kjeld Stub, var det samme
skeet, som skeede». Imidlertid blev Lærdals Sognekald ledigt,
og Biskopen maatte da fremsende en Ansøgning fra Heiberg
om dette, men det skede med indtrængende Forestilling
af 18de Mai 1811 om at han heller ønskede at blive, hvor
han var, at Forfiyttelsen vilde blive det haardeste i hans
Straf, at «han aldrig har afstedkommet og aldrig for Efter
tiden vilde afstedkomme anden end sand norsk Stemning;
thi vi Talere ere altid mest tapre til at inspirere Mod,
nåar vi vide, at vi ikke seiv skulde dele Faren. Demosthenes
slog Philip i alle sine Taler, men tabte Slag, da han engang
seiv skulde være Anfører». Om Lærdal bemærker han, at
det er mindre end Sælø, at den fungerende Prest her, Lau
rits Rodtwitt, vilde være bedre tjent med Sælø, men lian,
som «har gjort de vilde Lærdøler fredelige, vilde neppe kunne
gjøre de maaske altfor fredelige, krumbøiede Strandsiddere
ved Sælø tapre». Sagen drog hen, og Bruns gamle Vel
ynder, Hauch, meldte ham, at hans Demonstration allerede
havde gjort Cancelliet opmærksomt. Brun skriver atter heroin
til Fredrik Moltke 28de Decbr. 181 1, og Resultatet blev, at
Heiberg fik blive, hvor han var, og Lærdal 1812 blev gi vet til
Ulrik Fredrik Bøyesen. Heiberg blev i Sælø til 1826, da han
forfiyttedes til det større, men endnu haardere Kyst-Kald,
Manger, hvor han døde 1838.
Som Biskop Brun var sine Presters Ven og saa vidt mu
ligt tog sig af dem, saa kunde det ogsaa hende, at han
behandlede dem paa en spøgefuld Maade. Han var jo i det
hele tåget anlagt paa Selskabsliv, vilde gjerne have det mun
tert omkring sig og befandt sig derfor saare vel paa sine
Visitatser, nåar der var godt Selskab. I hans Embedsførelse
kom naturligvis Gemytligheden sjeldnere for Dagen, men
den var dog ikke heller her ganske udelukket. 1805 havde
den gamle Provst Hjorthøi paa Sund bedet ham om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
