Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Tohan Xordahl Bruns Biografi. 49
berg. 1) Det fandt megen Indgang ide aristokratiske Kredse,
og Brun har visselig ikke skadet sig seiv eller formørket sine
Udsigter til Bispestolen ved at skrive i det. At han, der gik
som den store Auktoritet i sin By, har gjort alt for at styrke
Borgerne i den loyale Tænkemaade, der var hans egen, kan
man vide. Hans Prædikensamling (I/97J bærer Yidnesbyrd
i Mængde herom. og det siger sig seiv, at med de revolu
tionære Tider maatte politiske Tanker ikke sjelden finde sine
Udtryk i dem. Den Retning, hvori de gik, faar man allerede
vide i en særskilt udgiven Prædiken paa 15 Trin 1790, hvori
det heder: &
at leve under det milde Scepter, for at kunne ski onne nok
paa vor Lyksalighed. Vi skulde prøve at være der, hvor
Grundlove hvert Øieblik ophæves, hvor ædle Mænds Ære og
Liv blive Offere for den Herskendes Indfald, hvor Rigets
Marv sættes paa Sværdets Od.
dant Regimente skulde vi forsøge nogen Tid at
leve, for at lære hvad det er at ny de disse tre
u skatte r lige Herlig heder: Fred, Frihed og Ret .v.
Det viser sig saaledes tidlig, at man tåger grundig fejl,
nåar man i Nordahl Brun ser en Forløber for Norges Fri
heds-Mænd, som de optraadte i og efter 1814. Fandt
han ikke, at vi havde for megen Frihed, saa fandt han i alle
Fald siet ikke, at vi havde for lidet deraf under Foreningen
med Danmark. Det ses imidlertid, at han allerede da, baade
før og efter Trykkefriheds-Forordningen af 27 Septbr. 1799,
fandt Friheden altfor stor i begge Lande, og han fik jo forme
lig et Navn som Fiende af «Skrivefriheden». Det vil være
let at paavise, at han i dette Stykke aldrig blev en anden,
og at det ingenlunde var Friheds-Tanker, han arbejdede ind
i den Befolkning, der saa fuldstændig lod sig lede af ham i
vor konstitutionelle Forfatnings Fødselsaar.
Det er neppe for meget at sige, at saadanne Tanker i
Almindelighed var fremmede for de bergenske Borgere om-.
*) Lærde Efterretninger 1795, p. 335.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
