- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
57

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Til Johan Nordahl Bruns Biografi.
Ulykker uden at frelse Fødeland, og svenske Armeer under
ordentlig Anførsel vilde faa lettere Spil i et Rige uens med
sig seiv. Naadige Statsraad! frels os fra det værste Onde:
indbyrdes Krig og byd øieblikkelig vore stridbare Trop
per under ordentlig Commando at nærme sig did, hvorfra de
ved et Vink kunde kaldes til Fødelandets Frelse» 1)’ Det
ligger nær at spørge, om Biskopen, der siden 1812 ikke havde
været udenfor Bergen, her udtaler kun sin egen Stemning og
den formentlig i Byen herskende Mening om, at Fore
ningen med Sverige ikke vilde komme istand, uduelige Gene
raler osv., eller om det virkelig var det hele Stifts Befolkning,
for hvilken han her var Tolk. Der er vist Grund til at an
tage det sidste. Krigen i 1808 laa nær, og de hjemkomne
bergenske Tropper har naturligvis bragt mange underlige
Fortællinger med til sine egne. Svensken, som «hjalp» En
gelskmanden, fik vel sin Skyld - maaske Hovedskylden
for den store Nød i de ensomme Hjem, hvor man visselig
har forestillet sig ham som noget grueligt. Naar saa Bøn
derne kom til Bergen, hvor intet Korn var at opdrive, blev
de kun bestyrkede i sine Forestillinger, og disse blev siddende
længe. Biskop Brun havde Mod," visselig fuldt saa stort som
det, han tiltroede sine Bergenhusinger, men hans Haab be
gyndte snart at dale, og et Glimt af Frygt synes at have
vist sig i hans Sjæl, han hørte ikke mere til Kongen.
Han vilde dog fejre hans Fødselsdag, og den Tale, han da
holdt, vrimlende af Uskjønheder og med den mest fortvivlede
Slutning, synes fremgangen af en Tilstand, der ikke egentlig
tilhørte «Norges Demostenes». Man maa næsten spørge, om
ikke en for ham tidligere ukjendt Følelse af Frygt har været med
at hjælpe dette Aandsprodukt til Verden. Han synes seiv
at bekræfte det i et Brev til Etatsraad Holten, Dagen før
Talen blev holdt: «Jeg lod mig gjøre til imorgen nyParyk,
ja saa meget var dog endnu mit Hoved værd, medens jeg
bær det. Blive vi Svenske og Carl Johan vil fordre
x) J. N. Brun til Statsraadet 10/9 18 14.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free