Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Niels Hertzberg.
havde været Tale. Man afslog i hine Dage ikke lettelig et
Tilbud om en Bispestol, og det vilde sikkert have været en
stor Ulykke for Hertzberg, om han var kommen i en saadan
Stilling. Faa Prester har levet sig saaledes ind i de land
lige Forhold som han, og det er let forklarligt, at han paa
sine gamle Dage maatte betragte Bylivet med en vis Ræd
sel 1). Af det, vi har fra hans Haand, ser vi, hvorledes han
med den største Flid har eftergaaet sin Menigheds Historie
og ofret den al sin Kraft. Han stod her med en Kjærlig
hedens Auktoritet, som faa Prester paa Landet i vor Tid
har naaet, om der end er adskillige, der kan sige som han,
at han «altid har levet i den bedste Forstaaelse med Menig
heden» 2). Uegennyttig til det yderste var han fuld af Tillid
til sin Menighed og forlangte aldrig noget for sine Forret
ninger, men modtog hvad man vilde give 3). Han var fuld
af Mod ikke blot nåar det gjaldt at trodse Vind og Bølger,
eller at tale Sandhedens frimodige Sprog til en Magthaver,
men ogsaa nåar det gjaldt at staa fast under Ulykke og
Modgang. Medens Folket elskede ham, var det som Himmel
og Jord forfulgte ham. I Kvindherred maatte han 1793 se
sig kringsat af Sten- og jordskred, saa han med betydeligt
Pengetab maatte flytte Prestegaardens Huse til et tryggere
Sted, og i Kingservik blev fiere Bygninger paa Prestegaarden
ruinerede ved den voldsomme Orkan i Juledag 1806. Her maatte
da atter bygges og ofres Penge. Det syntes som Orkanernes
Herre havde standset ham under hans Pligen efter Kundskab.
Hans Elektrisermaskine for en stor Del hans Hænders
Gjerning og mange af hans Bøger gik tabt. Han blev saa
fattig, at han fra 1807 til 1817 ingen Bog kunde kjøbe,
men ingen Tanke om Misfornøjelse. Her var Underkastelse
under Herrens Vilje og fuldt Mod til at begynde paany.
!) Han ytrede sig herom i de stærkeste Udtryk til sin Kapellan C. F.
Reimers, da denne flyttede fra ham til Bergens Domkirke.
2) Autobiografi 238.
3) ibid 234.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
