Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann.
102
2 August var der sluttet Forlig, som han straks indberettede.
Biskopen skrev nu 1) til Bønderne en kort Advarsel mod at
«overile Øvrighed» med Klage over «Ting, som ved mundt
lig Samtale med Vedkommende kan og bør afgjøres».
Det blev ikke ved dette, som det viste sig ved Bruns første
Visitats i Daviken (29 Mai" 1799). Han maatte her før Visi
tatsdagen holde «2 Timers Forligelses-Commissjon mellem de
13 og den 14de. Saaret blev kun iide lægt. Almuen fik
kun Palliativ, men Jeg haaber at efterlade et decoctum for
den syge Præst, som, skjøndt langsomt, skal currere radicaliter,
om ikke Skaden er for dyb». At denne Forhandling var
en daarlig Forberedelse for en Prædikant, siger sig seiv, og
det heder da ogsaa, at Frimanns Prædiken over 2 Kor. 4, 6
stod langt under hans ypperlige Digte, skjønt den var sund,
vel ordnet og teksttro, men Prædikanten mindede om en
Kandidat der holder sin første Prædiken. Gudstjenesten
havde ikke bragt Menigheden til Fred, om end de 13 Kla
gere var blevne tause. Efter Tjenesten begyndte flere at
knurre. Biskopen svarede: «Jeg haaber, gode Folk, at min
Nærværelse skal efterlade sig de Frugter, med hvilke I skulle
blive tilfreds», hvortil Frimann føjede: «Jeg lover Kjærlig
hed og Velvillighed og haaber tiffige for Eftertiden at vinde
Menighedens Gjenkjærlighed». «Og saaledes» slutter Bisko
pen «endte denne virk,elig critiske Dag ». Kandi
dat Hugo Hjorthøy 2) var dengang Huslærer for Claus Frimanns
eneste Søn. Det er ham, man skylder den Fortælling, at
Biskopen om Aftenen for de tilstedeværende Nordfjords-Prester
udtalte sig som Tilhænger af «den krasseste Djævle-Theorb,
uden at nogen vovede at sige et Ord derimod 3). Naar man
nu kjender Forhandlingerne ved Visitatsen, er det forklarligt,
at Biskopen har grebet Lejligheden til alvorlig at foreholde
sine p:mbedsbrødre hvad de skyldte sig seiv som Evangeliets
v) 28 Aug. 1798.
2) f som pensjoneret Provst og Sogneprest til Arendal 1849.
3) Theol. Tidsskr. f. d. luth. K. i Norge I R, IX, 500.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
