- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
127

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rigsforsamlingens Prester. 127
at han «snarere bidrog til at skaffe Kristendommen nogen
Erkjendelse end til at modarbeide den». Hvad specielt Theo
logerne angaar, da «gjaldt det positiv kristelige ikke meget
hos dem, og mange af dem var i Moralen Eudaimonister» 1).
Det kan saaledes ikke forundre os, at Rationalismen var den
herskende Retning hos de fleste af vore Ejdsvolds-Prester,
men det skal ogsaa medgives, at de stod der som alvorlige
og samvittighedsfulde Mænd, og der er intet Vidnesbyrd hos
dem om nogen Akkord med Sandheden, saaledes som den
stod for deres Erkjendelse, hvor ivrige Partimænd de end
monne have været. I Almindelighed tænker man kun paa
4 af dem som mere fremtrædende Repræsentanter, Nikolai
Wergeland og Hans Jakob Grøgaard af Porsamlingens
Minoritet, Fredrik Schmidt og Jonas Rein af Majori
teten. Af disse var utvivlsomt Wergeland det lyseste
Hoved og den, som i videnskabelig Dannelse havde drevet
det videst, Grøgaard den dygtigste Mand, og den, hvem
Kirken og Skolen har mest at takke, Schmidt den
fineste Mand, der stod højest i den almindelige Dannelse,
Rein den betydeligste Taler, der fik størst Indflydelse i For
samlingen. Om alle disse Mænd har der været Tale ved Be
sættelse a f Bispestole. I det mindste 2 af dem (Wergeland
og Rein) ansaa sig for Bispe-Emner og blev bittert skuffede.
Ingen af dem synes at have vidst at tilskrive sig seiv Skyl
den. Hos Rein laa den uden Tvivl i hans politiske Optræ
den, medens Wergeland, med hvem intet i dette Stykke var
ivejen, var forstenet i sin Rationalisme og havde skaffet sig
mange Fiender, da han strakte Haanden ud efter Bispestaven.
Underligt nok har Grøgaard, der neppe nogensinde stræbte
saa højt, været den eneste, som Regjeringen for Alvor tænkte
at gjøre til Biskop. Af de øvrige 10 Ejdsvolds-Prester
hørte saavidt vi kan se Provsrerne Stub og Hount
samt Sogneprest Oftedahl til Minoriteten, Provsterne
’) A. S. Ørsted: Af mit Livs og min Tids Historie I, iS. 22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free