Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland. 133
sikret sig Vægteren ved at liste et Glas ud til ham nu og
da under Laget 1 ).
Der er i det oven anførte tilstrækkeligt Bevis for, at
Wergeland allerede som Student har været gjennemtrængt
af den norske Særfølelse, der paa denne Tid maa være traadt
skarpt frem hos mange af hans Kammerater og vel mere
blant dem, der fra norske Skoler var komne til Kjøben
havn, end de ikke faa, der havde havt sin Skolegang i Dan
mark. At han skulde have tåget denne norske Særfølelse
med fra sit Hjem er vel mindre rimeligt, da Bergens Befolk
ning i denne Tid var gjennemtrængt af den loyaleste Aand,
og Tiderne ikke var saadanne, at en Handelstads Indvaanere
skulde fristes til at drive Misfornøjelsens Politik. Det maa
dog bemærkes, at Wergeland i sin Barndom maa have ført
et ensomt Liv, og at han som Bondeson neppe havde anden
Berørelse med de højere Klasser end den Adgang til deres
Huse, han fik ved sine Informationer. Muligens kan han vel
være kommen i Berørelse med en eller anden ung Handels
mand, der havde republikaniseret lidt med franske Sø-Officierer
og læst lidt af P. A. Heiberg. Det har dog rimeligvis mere
været de franske Ideer, der har opfyldt saadanne Folk, end
nogen bevidst Tanke om Norges Selvstændighed overfor Dan
mark. Det skulde være underligt, om ikke dette netop skulde
gjælde den Familje, hvor Wergeland var Huslærer. Den, der
har fortalt os det meste herom, og som seiv aabenbart ikke
har været uden Berørelse af Revolutionstidens Aand, tilhørte
den 2 ). I Kjøbenhavn var Forskjellen mellem Normænd og
Dansker i det 18de Aarhundredes 3 sidste Decennier traadt
skarpere frem end nogensinde. Det norske Selskabs Blom
stringstid (1772 —81) behøver blot at nævnes, men paa samme
Tid som dets Digtere drog Opmærksomheden hen til de
norske Talenter, blev de norske Fordringer baarne frem af
l ) Utrykte Optegnelser af Provst D. P. Smith, Sogneprest til Stege
R. Db. og Dbm. f 1871.
2 ) J. Gråa: Skitser af bergenske Forhold I, 96 —97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
