Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Wergeland. 171
atter gjorde sig gjældende til Forhaanelse af vort Fædreland
og vor Nationalitet. Han havde seiv ved «Danmarks poli
tiske Forbrydeiser» altfor meget fremhjulpet de Udvekster,
hvori vort nationale Liv skød frem, til at han skulde kunne
se, at det var disse det gjaldt. Ved sin Side fik han gamle
Niels Hertzberg, der med Kraft havde bekjæmpet ham, da
det gjaldt at forsvare Danmark, men som nu mente, at der
var Fare for det kjære Fødeland. Om Wergeland ellers fik
Venner ved sin Optræden i denne Tid, tør være tvivlsomt.
Det unionelle Forhold var i denne Tid spændt, og Wergeland
stod fremdeles som sin Konges trofaste Mand og en ivrig
Ven af Sverige. Han gik ikke fri for Sigtelser for ved denne
Lejlighed at ville «gjenvinde i Folkegunst hvad han ved an
dre Leiligheder muligens havde tabt, en herlig Anledning,
som han ved given Leilighed ligesaavel kunde benytte paa
høiere Steder» 1), og dette, var vel ikke blot en enkelt For
fatters Mening. Wergeland protesterer herimod og erklærer,
at om han havde anset det fornødent at jage efter en for
svunden Folkegunst, maatte han have gjort det for mange
Aar siden» 2). Det viser si? dog\ at saadanne Pile har smer
tet Manden, der i denne Tid maa have havt meget at bære.
Sønnens Avisfejder 3) og vel endnu mere hans Processer maatte
tåge haardt paa en Mand, der følte sig tilsidesat og lønnet
med Utak for «store og vigtige Tjenester». 1834 fik han
Kapellan. Han var en forholdsvis velstaaende Mand og kunde
saaledes skaffe sig denne Lettelse i sit Arbejde, men det har
vel sagtens bidraget til, at han end mere lnkkede sig inde i
sit Studerekammer og blev endnu mere trist og afsluttet.
Han havde dog ikke opgivet Haabet om lysere Dage, og
Kristiansands Bispestol stod endnu lokkende for ham. Biskop
Siegwardt havde længe været sygelig, og hans Embede havde
i lang Tid været bestyret af Stiftsprovsten, da han døde Bde
l) A. Stenersen: Motiveret Protest mod Skriftet «Forsvar f. d. n..
Folki 13.
2 ) N. Wergeland: Tillæg til >Forsvar f. d. n. Folk» 11.
3) Camilla Collett: I de lange Nætter 253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
