Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard.
192
bestod Kristendommens Væsen. Hos den voksne Ungdom
havde han «ved simple og enfoldige Spørgsmaal søgt at ud
lokke Aanden og Forstanden i Sandhederne», men de havde
blot «trukket paa Smilebaandet». Skoleholderne havde han
tåget for sig i Enrum og gjort det samme med dem, men
med samme Resultat 1 ). Vi tør vist uden Dristighed antage,
at noget lignende fandt Sted over det hele Land, og at Op
lysningens Tilstand blev anset for god i de Menigheder, hvor
dette Hukommelsesverk ikke uden stor Møje blev drevet.
Vort Kirkevæsen i denne Tid med de gode, gamle, lange og
rettroende Prædikener, Kingos Salmebog og Pontoppidan er
visseligen megen Ære værd, men det vil neppe kunne negtes,
at det ofte var henstivnet og kraftløst, og det kan ikke for
undre, at Mænd med Liv og Aand, besjælede af en stærk
Sands for Folkets Vel, snart maatte se, at Tingene maatte
gribes anderledes an. Mangelen ikke alene paa den sande
Oplysning, men paa alt, hvad der kunde kaldes Oplysning,
maatte falde stærkt i Øjnene her, hvor Dødens Tomhed aan
dede dem imøde i tillærte Formler og uforstaaelige Udtryk.
Det er en let Sag for os, der ser tilbage paa denne Tid, at
sige hvad Vej man burde have gaat og pege paa den klare
enfoldige Evangelie-Forkyndelse og Luthers Katekismus, der
var begraven under Pontoppidans vældige Dække, men
vi kan ogsaa forståa, at dette kunde blive ufatteligt for dem,
der stod midt oppe i hine Dage med de stærke Raab paa
Oplysning og den levende Kamp mod hvad der var eller
var bleven til Overtro. For dem kunde det let stille sig,
som om Evangeliets Forkyndelse ikke havde udrettet hvad
den skulde til Folkets Oplysning, og at altsaa Frelsen ikke
var at vente herfrå. For mange af dem maatte Læsningen
af Pontoppidan, saaledes som den var dreven fra Kristian VI
Dage, staa som Vejen til Folkets Fordummelse, og —vi kan
ikke forundre os over, at de her saa fejl og lagde Skylden
paa hvad der blev læst og ikke paa Maaden, hvorpaa man
x ) E. A. Colban til Biskop Bang dat. Brønø 29 / n 1785. Rigsarkivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
