Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Grøgaard.
som Mennesker, Kristne, Forældre, Evangeliets Tjenere. Han
havde da fyldt sit 59de Aar, og det er den gamle Mands
Tale, men den Frygt, hvormed han indtraadte i de nye For
hold, overvejes langt af Glæden over at komme til den Stad,
der var ham kjærest af alle, til sin Lærer, Professor Arentz,
og flere endnu levende Ungdomsvenner. Det havde ikke heller
manglet paa Opmuntring, da der baade før og efter hans
Ankomst var samlet Indtægter til ham, som endnu ikke havde
arbejdet for dem. Slutningen er gribende. Han har aldrig før
talt saa nær ved sin Grav, og nåar han nu maatte tænke paa
denne, da ønskede han ikke Marmor paa den til at fortælle
Efterverdenen hans Navn, men at dette skulde være skrevet
i Livsens Bog, og at de af hans Tilhørere, som maatte standse
ved Graven, vilde mindes ham med Kjærlighed 1). Hans Grav
er lige ved Kirken.
Hvis Forfængeligheden havde havt noget at sige hos
Grøgaard, maatte den nye Stilling ogsaa i dette Stykke være
bleven ham meget behagelig. Han var den ældste af alle
Bergens Prester, men der var ingen, som i Dygtighed kunde
maale sig med ham, og han var den eneste af dem alle, der
havde nogen fremragende Begavelse som Taler. Han efter
fulgte den Prest, der fra 1808 til 1821 havde været Bergens
første Taler, men det kan maaske siges om Rein, at hans
Prædikener væsentlig var anlagte for de dannede og tænkende
Menighedslemmer, medens Grøgaard blev Prædikant for alle.
Der var derhos i hans Skikkelse, hans milde venlige Ansigt,
hans aldrig svigtende Livlighed og endelig i hans dejlige
Messe nok af det, der kunde tiltrække en Befolkning, der
gjerne gik efter det, som var smukt. Han var vant til at
tale for Sømænd, og han fandt Bergens Sømandsstok for en
stor Del samlet i sin Menighed, der tillige omfattede Byens
rigeste Folk og den lille Koloni af Haugianere, der havde
samlet sig her siden de Dage, da H. N. Hauge drev Kjøb~
x) Ibid. 52. 72. 74—75-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
