Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Grøgaard,
ikke længer unge Mand ved Indtrædelsen i en Prædike-
Gjerning, der i flere Stykker for ham blev en ny, maatte føle
sig dragen ind i en ny Arbejdsmaade, og det synes som han
i Bergen for det meste skrev sine Prædikener fra først til
sidst, uden at det skrevne nogensinde anedes af hans Til
hørere. Som alle vore Prester, der havde sin Udgang fra
den gamle Orthodoksi 1), ansaa han det som utilbørligt at
læse Prædikenen op af Papir. Da Bastholm skrev sin «gejst
lige Talekunst» (1775), var det uhørt, ligesom det var for
budt. Da Evangeliet forsvandt fra Prædikenen, kom Papiret
med paa Prædikestolen, da de rationalistiske Tørheder vanske
lig lod sig lære, og Stoffet var for magert, til at Prædikanten
kunde vove sig udenfor hvad han havde skrevet. Da den
nye Tid randt op i vor Kirke, blev det nok kun altfor al
mindeligt, at Herslebs og Stenersens Disciple fulgte denne
Methode. Man brugte for 40 Aar tilbage Talemaader som
disse: «han læser sin Prædiken godt» eller «han kunde ikke
læse sin Prædiken» 2). Vi har set Prester ved Konfirmation
og Brudevielse med Papiret i Haanden. Grøgaard fandt dette
meget uheldigt, for ikke at sige mere, og han, der seiv kunde
«give sine Embedsbrødre en ypperlig Anvisning til at skjærpe
og øve Hukommelsen», stod ogsaa som det fuldt gyldige Møn
ster paa dens Benyttelse i Guds Riges Tjeneste. Hans Bog
om Hukommelsen fortjente at udgives paany og studeres af
alle vordende Prester, men en Udgiver maatte neppe røre ved
dette Vidnesbyrd om Forfatterens Originalitet, livlige Aand,
dybe Studier og praktiske Sands. Grøgaard, der aldrig
tænkte paa sig seiv og aldrig glædede sig ved forfengelig
Ære eller Bifald hos høje og lave, har studeret Talekunsten
efter Qvinctilian og Cicero alt med Menighedens Opbyg
gelse for Øje. Den Tid, da man var tilbøjelig til at overse
det formelle og lade haant om en «gejstlig Talekunst», idet
!) S. o. S. 77
*) Forfatterens Erindring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
