Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard.
210
den ene Søndag kunde finde sig foranlediget til udelukkende
at holde sig til den naturlige Theologi og den anden ligesaa
udelukkende til Evangeliet. Et saadant Forhold, som vi her
ikke skal indlade os paa at bedømme, tinder vi ikke hos
Rationalisterne, der sjelden optraadte uden med mer eller
mindre aabenbare Angreb paa Overtroen, hvilket her vil sige
Forsoningstroen og Læren om Synden (Satan). Til disse
sidste kan Grøgaard neppe nogensinde i sit Liv blive at hen
regne, men vistnok fra 1796 til hine. Man tør endog
neppe tåge hans Iver for Indførelsen af den evangelisk-kristelige
Salmebog til Indtægt for hans Rationalisme, da det udeluk
kende var hans praktiske Sands, hans Iver for det forstaae
lige og maaske en Mangel paa Syn for det poetisk opløf
tende og dets Betydning for Menighedslivet, der her kom til
syne. Sikkert er det, at han ogsaa i Bergen, hvor det kriste
lige Sandhedsindhold lyser igjennem hans Prædikener, der i
stort Antal er opbevarede, hvor han «havde Grundtvig meget
kjær, fordi han med mandig Kraft tog Christendommens
Grundsandheder i Forsvar», hvor han «med Fornøjelse læste
Mynsters Betragtninger» 1 ), var ligesaa ivrig for Salme
bogen som ved Aarhundredets Begyndelse og skaffede sin
Biskop meget Bryderi i den Anledning. Biskopen, der delte
hans Anskuelser 2 ), maa have kjendt Befolkningen og set, at
det var umuligt 3 ). Det var som sagt allerede under
Grøgaards Ophold paa Landet, at han optraadte som den
kristelige Prædikant og det netop paa den Tid (omtrent fra
1810) da Rationalismen maa siges at have havt sine fleste
Tilhængere blant vort Fædrelands Prester. Vi er saa heldige
at have et Vidnesbyrd herom, som vi gjør os en Glæde af
at tåge med i denne Skildring: «
Annexkirken Høvaag en Confirmationshandling af Grøgaard,
som endnu staar levende i min Erindring. Jeg var netop da
1 ) Neumann: Mindeskrift 31.
2 ) Ibid. 13.
3 J Meddelt af Provst W. Fr. Koren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
