Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grøgaard.
212
Forstand, opvejer imod alt Tab» 1). Det fremgaar heraf
tydelig nok, at vi her ikke har for os en Mand, der paa
rationalistisk Vis prædiker det borgerlige Velvære som Maalet
for den dydiges Stræben, men en kristelig Prædikant, der i
andre Udtryk, end vi bruger, forkynder Kristus-Troen som
den, der bringer os i Samfund med Gud her paa Jorden.
Vi maa end videre bemærke, at Grøgaard hyppig taler om
Troen, men at han aabenbart helst behandler den efter Jakobs
Brev. Vi tør maaske her spore en Indflydelse af Tidsom
stændighederne og Omgivelserne, nåar der hos Grøgaard sta
dig aabenbarer sig en Frygt for, at «den døde Tro» skulde
blive anset for tilstrækkelig. Det fremgaar tydelig, nåar Tro
og Dyd, Tro og Gjerninger, Tro og Kjærlighed saa hyppig
nævnes sammen, at det altid for Grøgaard gjælder at afværge
katholiserende Misforstaaelse, medens der aldrig i de Præ
dikener, vi har læst, viser sig noget Tegn til en Stræben
efter at stille Troen i Skygge for Dyd og gode Gjerninger.
Vi kan ikke vide, om bergenske Erfaringer her har sat sine
Mærker paa hans Prædiken for den stærkt kirkesøgende Be
folkning, men det er maaske kun den samme Tendens, der
aabenbarer sig hos ham som pædagogisk Forfatter i Kam
pen mod Pontoppidan og Pugeriet. Hver Tid har sine Aaben
barelser af Modstand mod Kristendommen. Her tales ikke meget
om Fritænkeri og den utilhyllede Vantro i denne By, hvor
alle strømmede til Kirkerne. Heller ikke saa han saa mørkt
som Jonas Rein paa den bergenske Selskabelighed, da han
seiv som Bergenser og selskabelig anlagt maaske bedre har
forstaat den, men der er jo nok af Tale om Egennytte o. s. v.,
ligesom han maaske bedre end de fleste har kjendt til et
Slags gammeldags «Søndags-Religiøsitet», hvoraf Hverdags
livet var fuldkommen überørt, og sigtet paa dens svage Side.
Det er fortalt, at Grøgaard engang i sin Prædiken ytrede at
< dersom vi ikke havde tabt Guds Billede, behøvede vi ingen
Forsoner, men da vi alle har tabt det, maa vi alle have
ham til vor Frelse», og at denne Ytring vakte megen
x) Cfr. Martensen: Ethik I, 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
