- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
218

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grøgaard.
218
Grøgaard synes at have forenet mange af de Egenskaber,
man i hine Dage oftere fandt hos fremragende Bergensere.
Livlig og aandfuld, praktisk og arbejdsom, vittig og vel
talende, munter og selskabelig har han passet godt ind i sin
Tid og i den Kreds af fremragende Mænd, som vel tildels
angav Tonen i det bergenske Selskabsliv. Han var med Liv
og Sjæl med i dette, men tog dets Nydelser med stort Maade
hold 1 ). «Hørte man ham i den muntre Selskabskreds, da
oplivedes man ved hans glade og livfulde Tone. Hvor han
var behøvedes aldrig Tredjemand for at holde Konversationen
vedlige; thi hans alsidige Dannelse gav ham rigeligt Stof til
behagelig og instruktiv Samtale, og af sit Livs Erfaringer
som ogsaa af sin Læsning hentede han i uudtømmelig Mængde
de morsomste Historier, krydrede med Lune og Vid. Men
hans Vid gik sj elden over til Sarkasmen Mærke-
— Mærke-
lige fremfor Alt var Grøgaards Fortællinger om Dyr, om
Hunde og Heste, dem han havde samlet saa mange Bemærk
ninger om med Hensyn til deres Intelligents, at de vilde
kunne have afgivet vigtige Bidrag til Smiths bekjendte Bog
om Dyrene» 2). Ide unge Aar kunde det vel hænde ham
som saa mangfoldige Ungdommeligheder blant Holbergs
Landsmænd, at Munterheden kunde gaa over Stregen, saa
dens Ytringer ikke altid bar Visdommens Præg. Vi maa
antage dette efter hvad Jonas Collin fortæller om Grøgaard,
da han i sit ottende Aar havde ham til Lærer (1784). Han
skiltes fra ham med Taarer, men synes ikke at have havt
Anelse om hvad hans Lærer senere blev for sit Fædreland
og ved kun at fortælle, at han paa Ejdsvold stemte for Jø
ders Udelukkelse af Riget 3). Grøgaard havde jo ingen Sands
for at komme i Aviser, og Frugterne af hans ihærdige Flid
og overordentlige Arbejde tilhørte Menigheden og Almuen.
Det lidet, Grøgaard har udgivet vidner om en udbredt
x) Neumann: Mindeskrift 24.
2) Neumann: Mindeskrift 23. 24.
3) E. Collin: H. C. Andersen og det Collinske Hus. Kbh. 1882. 524.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free