Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rein.
230
bedste 1), og synes saa gammel, som han nu var, at have
viller, undgaa den. Paa denne Maade kan det jo forklares,
at han umiddelbart efter at have afslaaet Slidre Kapellani
henvendte sig til Missjons-Kollegiet med Ansøgning om
Kautokeino Sognekald, hvortil han straks blev indstillet og
udnævnt med Forpligtelse til at lægge sig efter det lappiske
Sprog. Han rejste nu til Norge, kom paa Vejen indom
Hafslund, hvor Generalauditør Wessel tilbød ham det netop
ledige residerende Kapellani i Skjeberg, hvorpaa han frasagde
sig Kautokeino, «da hans svagelige Helbred ikke tillod ham
at tiltræde dette højst besværlige Kald». Det er almindelig
antaget, at man gav ham Kautokeino Sognekald som en
Naadeskilling, der kastes til en Tigger 2), og at den mægtige
Brandt greb denne Lejlighed til at faa sin Fiende forvist,
men det maa af ovenstaaende fremgaa, at dette er langt fra
Sandheden. Indtægts-Spørgsmaalet kan ikke ved denne Be
fordringshistorie have været det afgjørende, thi Skjebergs
Kapellani (106 Rdlr.) var ringere end Slidre (120 Rdlr.), som
han vragede, og Kautokeino, der indbragte 200 Rdlr. kunde
neppe af denne Grund friste en n-aarig Kandidat. Sand
heden er vel den, at Rein i sin Bitterhed har tabt Taalmodig
heden og ikke rigtig vidst, hvad han gjorde, at han maaske
har villet se, om Regjeringen virkelig ansaa det passende at
sende den beundrede Digter op til Finmarken, at han ikke
turde vove et nyt Afslag, men at han dog med Glæde greb
den Haand, der reddede ham ud af Nøden og såtte ham ind
i en ringe Kapellan-Stilling, som han for faa Maaneder siden
havde betakket sig for.
Det er før antydet, at 1788 var et Mærke-Aar i Reins
Liv. Hvad der i dette Aar mødte ham blev af Betydning
for hans Udvikling ved det Fond af Lærdom, han lagde sig
til, og som maaske har havt stor Betydning for hans Frem
tid som Taler. Men det er uden Tvivl ogsaa fra dette Aar
x) D. Thrap i Luth. Ugeskr. 1877. 2. Halvaar 99.
2) Se Fr. Schmidts Samlede Digte. Kjøbenhavn 1811. 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
