Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rein. 233
«Din Fader var de Stores Slave:
Spot Usselhed var deres Gave.
Foragt dem, arv mit Had til dem
og deres rænkefulde Hjem!» 1).
Dette lod han optrykke 1802, efterat han i Skjeberg
var kommen i nærmere Berørelse med «Stormænd», der
havde skjænket ham ganske andre Gåver end «Spot og Us
selhed» og aabnet for ham paa Hafslund et Hjem, hvor han
sandeligen fandt alt andet end Rænker baade hos Wessel og
hans Efterfølger paa Godset, Markus Gjøe Rosenkrantz. Man
maa da ogsaa for Modsætningens Skyld hidsætte Reins Vers
paa Generalauditør Wessels Gravsten:
Er Præget af hans store Sjæl igjen.
Andægtige! Du som nedknæler her,
O ! vend dit Øie hid, af Wessel lær,
At den kim værdigen tilbeder Gud,
Som streng i Dyd adlyder Pligters Bud.
Du Fattige sku hid, han elskte Dig,
Sku hid Du Lykkens Son, bliv Wessel lig» 2).
Ogsaa efter sin Forfiyttelse til Ejdanger var han saa
heldig at komme i Berørelse med norske Stormænd, Familjen
Aall, der heller aldrig har været bekjendt for at gjøre sine
Boliger til «rænkefulde Hjem», men intet hjalp. Han kunde
ikke glemme, seiv da han ikke havde det mindste mere at
at beklage sig over.
Det var altsaa lykkelige Dage, Rein levede i Skjeberg,
efterat han 1791 havde hjemført sin Brud, Anna Katharina
Arboe, som han ailerede mistede 1794. Welhaven fortæller 3)
efter mundtlig Meddelelse, at han fandt hende død ved sin
Side om Morgenen kvalt af Uddunstningen fra Blomsterpot
terne. 1796 indtraadte han atter i Ægteskab med Anna
Fredrikke Bergersen fra Fredrikshald. Karakteristisk nok for
Tiden blev Reins Forlovelse med hende afgjort ved en privat
’) J. Rein: Samlede Digte Kbh. ISO2 p. 142.
2) B. Moe: Tidskr. f. d. norske Personalhistorie I, 250.
3) Welhaven: Saml. Skr. VIII p. 275.
«Naar dette Marmor engang smuldres hen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
