- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
235

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jonas Rein. 235
højt, medens Kvinderne græd med ham og sværmede for
ham 1). «Ifald Thaarup» heder det «som det lader har
i Sinde at sætte sig til Hvile i Laurbærlunden ved P. H.
Frimanns Side, er uden Tvivl Rein den, som de faa, der
stræbe at naae Parnassets Top, bør betragte som deres An
fører» 2) — «Man synes at høre Nattetankernes
melankolske Digter, kun at Phantasien aldrig gjør hans Tan
ker til Nonsens og hans Følelser til Bombast» 3). Her høstede
han da al den Ære, han kunde ønske, men han holdt op.
Det var et Arbejde, han kunde lade ligge.
Reins hurtig voksende Familje maatte gjøre det ønske
ligt for ham at forflyttes til et større Embede, og Lejlighed
dertil frembød sig, da Philip Fleischer, Stiftsprovst og Sogne
prest til Nykirken i Bergen, døde 1807. Han drog til Kjøben
havn, hvor han maatte blive liggende en Stund for at søge
dette Embede. Han holdt her 2 Prædikener og færdedes paa
Bakkehuset hos Rahbek. Den aandfulde Frues Bifald vandt
han ikke, fordi han holdt saa stærkt paa H. G. Clausen,
medens Fruen som en varm Beundrerinde af den opgaaende
Mynster, ikke kunde dele hans Smag for den kolde Ratio
nalisme, der havde en af sine mest fremtrædende Repræsen
tanter i Clausen 4). Han fik Embedet iste April 1808, men
ikke alle ønskede ham velkommen. Det var næsten blevet
til en staaende Regel, at residerende Kapellaner i Bergen
skulde rykke op i Byens Sognekald, og hvis nogen Mand i
Norge paa denne Tid havde Indflydelse paa Embedsbesæt
telser, saa var det Biskop Brun. Han havde i denne Tid
megen Sorg over sin Søn Christen Bruns mislige Kaar, da
han sad som Personelkapellan ved Korskirken med en stor
Familje og led Nød, uden at Faderen, der seiv var i stadig
Pengetrang, kunde hjælpe ham. Det var Biskopen meget om
at gjøre, at faa et af de residerende Kapellanier ledigt til
*) Conradine Dunker: Gamle Dage IS2 86.
) M. F. (d. e. Pavels) i lærde Efterretninger 1798 p. 616.
3) Lærde Eft. 1799 p. 24.
4) Fr. Schmidts Dagbøger Khh. 1868. 33—34.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free