Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rem.
noget hos ham af den beregnende Forstand, der holdt de
værste Yderligheder borte. Det synes som Argumentationens
Skarphed har havt mindre at sige i hin Tids af Fædrelands
kjærlighed og Svenskehad gjennemglødede Forhand
linger end Talerens Evne til at gjøre Indtryk paa Gemyt
terne. Rationalismens Tid er Felelsernes. Ikke sjelden søgte
man i Taarerne og en Times Hensvømmen i ømme Følelser
en Erstatning for hvad Kirken lod Hjerterne savne. En vis
Tilbøjelighed til at lade Følelserne løbe af med sig kunde i
en saadan Tid, let blive en Sygdom af epidemisk Natur. De
Taler, som holdtes, var, nåar de skulde have den rette Yirk
ning, fulde af klingende Talemaader, hvori Selvstændigheden
og Svenskerne gjerne var det Thema, som varieredes. og i
dette Stykke var ingen en saadan Mester som den alvorlige
og bitre Jonas Rein. Han sad stille fordetmeste, talte aldrig
uden efter Forberedelse og i storpolitiske Sager, navnlig nåar
han havde Anledning til at bære sit fra Bergen medbragte
Svenskehad frem i klingende Talemaader af bidende Art.
Da kjendte han ingen Skaansel. ’:Han passede nøje paa at
udsætte sin Tale til de fleste andre havde talt, for at beholde
det sidste Ord og Ordets Virkning i Forsamlingem, siger
Jakob Aall 1 ). Sverige, den svenske Nation, den svenske
Adel det gik ud over dem alle, medens den andægtige
Forsamling lyttede og tilsidst hilsede Taleren med Bifalds
klap, uanset den utilbørlige Udpegen af Mænd i Forsamlin
gen Wedel og Løvenskjold som han vovede at give
Navnet «uægte Sønner., af vort Land, fordi de tillod sig at
se paa Svenskerne med lidt mindre kraftpatriotiske Blik end
han og hans Venner. Det var, som Forsamlingen under det
mere prosaiske Arbejde med Grundlovsparagraferne. som vel
kun de færreste havde Forstand paa, maatte vækkes ved at
Rein gav et Numer. Desværre vovede han sig ogsaa med
sin rhetorisk-poetiske Fatos ind paa det mest prosaiske af
alle Feiter Pengevæsenet og vandt den mest glimrende
’) V. Nielsen: Bidrag til Norges Hist. ISI4. 392.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
