Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Schmidt. 257
under Navn af Overtro eller Mystikisme vilde vel og
saa have været ødelæggende for en Sogneprest paa 26 Aar,
der afløste den ærværdige Hans Strøm, hvis Postille blev læst
overalt i Menigheden, medens det vel er troligt, at denne,
opdragen i den gamle Rettroenhed, i det hele og store har
sluttet sig til Modstanden mod Haugianerne. len anden
Henseende viste han sig derimod ganske som et Barn af sin
Tid. Han havde et klart Syn for, at vort Folk laa tilbage
og sluttede sig med Iver til de Foranstaltninger til Oplys
ningens og det almindelige Velværes Fremme, der maa be
tegnes som Rationalisternes Fortjeneste, hvor famlende de
end ofte kunde være. Schmidts danske Biograf N. Hancke,
der i det hele ikke har været heldig med Udgivelsen af hans
Dagbøger, fortæller l) uden at anføre nogen Kilde —at
han i Ekers Menighed forefandt «megen Fattigdom og Us
selhed, fremkaldte dels ved en daarlig, planløs Fattigforsør
gelse, dels ved den almindelige Uvidenhed». Der er ingen
Grund til at drage Rigtigheden af denne Bemærkning i Tvivl.
Den udmærkede Provst, som havde virket her fra 1779 til
1797, hørte til den gamle Skole. Han var en Studerekam
merets Mand mer end nogen af sine samtidige i vort Land.
Han var udgaaet fra et pietistisk Hjem, men som en kritisk
prøvende Aand saa han Skjævhederne i den Retning, hvor
paa Syvstjernen var slaaet ind og fulgte den ikke 2). Han
medbragte den kjærnesunde praktiske Kristendom, som han
i Enfoldighed lagde ud for Menigheden, og blev alt som den
nye Tid brød frem ganske naturlig en ivrig Modstan
der af hvad den førte med sig 3). Det var ganske rimeligt,
at alt maatte blive ved det gamle, medens han ledede den
store Menighed, og at den unge Prest, der var vel inde i
filantropiske og rationalistiske Skrifter, maatte finde meget,
der kunde blive bedre. Der tør imidlertid være Tvivl, om
*) Schmidts Dagbøger VII.
2) D. Thrap: Bergenske Kirkeforhold efter Pontoppidan i luth. Ugeskr,
1877, 2, 147.
3) Hermoder IV, 18—37. Fall. Mag. IV, 636—44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
