Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Hount.
287
udpræget Stilling overfor Muligheden af en Forening med
Sverige. Han tør saaledes være bleven kaldt til Fredrikstad
uden seiv at have foranlediget det. Han har sagtens ikke
havt noget Valg man har gjerne ikke det i Krigstid
men var snart paa det rene med, at den Sendelse, der fandt
saa megen Dadel, var en Pligt og et Middel til i Sandhed
at gavne Fædrelandet. Er det saa, at det var «ham alene,
der har udvirket, at Norges Grundlov vedtoges og erkjendtes
af den svenske Konge» 1), saa kunde han med Tryghed kalde
denne «Ambassade» for sit Livs bedste Handling, der maatte
glæde ham paa hans Dødsseng 2). Megen Dadel paadrog den
ham imidlertid, og efter den i Norge paa den Tid herskende
Stemning kan dette ikke forundre. Han undgik ikke Bag
talelse. Endog en Mand som Kristian Fredriks Statssekre
tær v. Holten kunde efter Konventionen til Moss fortælle,
at han «paa Skydsstationerne havde foreholdt Soldaterne,
hvilken Daarlighed det var at fegte for en Sag, som man
aldrig kunde udføre» 3). «Fy de Carnailler» siger Nordahl
Brun om ham og Tank i sit lynende Brev til N. Hertzberg 4).
Man faar tænke paa, at efter Freden og adskillige Aar senere
var det saa langt fra, at Norges Mænd i Almindelighed be
tragtede Svenskerne som Venner, end sige som Brødre, at
de tvertimod troede med Mistænksomhed at maatte værge
sig imod dem ved enhver Anledning. Under saadanne Om
stændigheder maatte det blive paafaldende, at Hount under
det overordentlige Storthing, hvis virksomme Medlem han
var, kunde erkjende, at han lige siden Svenskernes Invasjon
havde staat i fortroligt Forhold til dem 5). Det kunde ikke
heller være en Hemmelighed, at han alt fra denne Tid maaske
mere end nogen anden Normand havde vundet Karl Johans
rj Pavels Dagb. 9/io 1814.
2) Ibid.
3) Ibid. 21/ s 1814.
4) S. o. S. 81.
B) Pavels Dagb. 12/io 18 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
