- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
319

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jens Stub. 319
blive regnet Manden til stor Fortjeneste, men Kirkestyrelsen
havde andre Tanker dengang. Allerede straks efter Thomas
v. Westens Bortgang gjorde den Mening sig gjældende, at
Finnerne skulde lære det norske Sprog, og Biskoperne Bang
og Schønheyder, der begge var danske Mænd, synes at have
betragtet Finnernes Sprog næsten som en Vederstyggelighed.
Det var derfor saa langt Ira, at Simon Kildal ved at tale det
vandt sin Biskops Bifald, at denne meget mere fandt sig be
føjet til en Udtalelse som denne: «Det er ikke til Gavn for
Lapperne, at Presterne som Hr. Kildal og før Provst Thro
næs finde Behag i at tale Lappisk, thi det smigrer deres
Ladhed i at lære Dansk, uden hvilket de dog ingen ret Chri
stendomskundskab ud af Bibelen kan faa, ikke heller kan tåge
Deel i Gudstjenesten, ikke heller kan hjælpe sig videre i
nyttig Oplysning og fornøden Omgang med Landets Lærere
og Medborgere» v). Naar Sagerne betragtedes paa denne
Maade, blev Benævnelsen «Missionær» en tom Titel, og Mis
sjonskollegiet intet andet end en økonomisk administrerende
Auktoritet, der snart maatte forsvinde. Da det korrespon
derede direkte med Provsterne i Vest- og Øst-Finmarken, fik
disse med Stedets Amtmand en ikke ringe Betydning som
administrerende Myndighed i det økonomiske. Der var her
meget at gjøre, da der idelig maatte blive Tale om Repara
tioner og Nybygning af Kirker og Prestegaarde, der altid
maatte blive ilde medtagne i det barske Klima. Provst Stub
fik her meget at gjøre, og da han var en ung rask Mand,
var han meget ude paa Rejser i det vidtløftige Provsti væ
sentligst i Bygnings-Anliggender 2). Da der overalt spurgtes
efter Penge, blev det vanskelige Sager at have med at gjøre,
men det fremgaar af de mange Skrivelser, at Stub ikke gav
sig, før han fik Sagerne til at gaa og de højst fornødne Byg
ninger opførte. Optog saaledes Provsti-Forretningerne meget
af Stubs Tid, saa gjorde han dog hvad han kunde for sin
J) Schønheyder: Visitatsberetning 1790.
2) Missjonskollegiets Kopibog (Rigsark.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free