Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 T. H. Darre.
Embedets Regnskaber og Korrespondance. Da Faderen var
død, og Naadensaaret tilende, var der ingen Prest i Stiftet,
der trængte til Kapellan, og han søgte da 18de Maj 1792
Ørkedalens resid. Kapellani, anbefalet af Biskop Schønheyder
for sin «Duelighed, retskafne Tænkemaade og meget gode
Forhold». Biskopen ansaa Kapellaniet, hvis Indtægt var 120
Rdlr. for en ringere Forfremmelse, end han vilde unde «denne
værdige og beskedne unge Mand». Som Kapellan i Ørke
dalen blev han 24de Marts 1795 gift med Louise Caroline
Steenbuch, Datter af hans Provst, Hans Steenbuch, Sogne
prest til Melhus (f 29de Juli 1800) og hans anden Hustru
Anna Margrete Lorentsen (f I2te December 1809). Hans
Steenbuch var som bekjendt en af Norges lærdeste og
dygtigste Prester paa den Tid 1) og er for den væsentligste
Del Forfatter af Jessens Norges Beskrivelse. Kapellaniet blev
snart for lidet for Darre, da han fik Familje, saa meget mere
som Kapellangaarden var übeboelig, og han søgte derfor ste
August 1797 Klæbo Sognekald, der var ledigt efter Sogne
prest Daniel Fiirstenbergs Død (30te juli 1797). Han var
den ældste Kapellan, og Klæbo det mindste Sognekald (257
Rdlr.) i Provstiet, saa hans Foresatte maatte fremhæve hans
Beskedenhed ved denne Ansøgning. Han fik Kaldet 10de
November 1797 uden at have været i Kjøbenhavn for at
sollicitere, hvad der i hin Tid var en Sjeldenhed. Det var
liden Lykke at opnaa i 40 Aars Alderen, og det blev alt,
hvad Darre naaede i Livet. Han søgte Befordring, men fik
den ikke, maaske fordi han ikke kunde eller vilde gjøre den
lange Rejse til Kjøbenhavn, og Biskop Bugges Anbefalinger
i denne Tid synes at have været lidet paaagtede. Biskopen
skriver saaledes paa en Ansøgning fra Cand. theol. Rasmus
Parelius Dreyer: «Det gjør mig ondt, at han erkjender mig
for sin eneste Beskytter, thi da vilde hans Kaar vorde meget
tunge, saavelsom de mange andre fortjente Mænds, der ingen
!) Cfr. J. N. Bruns Tale over ham i Willes Samling af Mindetaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
