Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Bugge, Biskop 1804—13. Lektoratgodset.
Det var Kirkeplyndringens Tid, da Aarhundredet opgik.
Man fandt, at Kirken kun lidet magtede sin Opgave, der
sattes i at bibringe Folket en «bedre Moral» og en større
Oplysning. Man ventede af Skolen hvad man forgjæves
søgte i Kirken, og intet Under, at man fandt dens Tjeneres
Indtægter for store og gjorde Indgreb der i til Fordel for
Skolen. Christian Brandt, der var opdragen hos Herrnhuterne
og ikke manglede kirkelig Interesse, har visselig som Cancel
liets Præsident gjort hvad han kunde for at holde igjen, men
uden synderligt Held. Han afgik 1799 og blev afløst af
Fredrik Moltke, hvis ærlige Stræben ingen vil miskjende, men
hans Syn var Filantropernes, og i sin Iver for Skolen fulgte
han Tidens Strøm, og Kirken fik lide. Til en vis Grad
maatte jo de underordnede følge med, nåar de ikke som
Nordahl Brun kunde udtale sin Protest mod «Blaagaards-
Fabriken» og holde paa Forældrene som Børnenes bedste
Lærere. Biskop Schønheyder bar uden Tvivl havt en Følelse
af, at der var Fare for det saakaldte Lektorat-Gods, da han
foreslog, at det skulde falde tilbage til Latinskolen, nåar han
gik af, og mente, at han burde udføre et Slags Lektor-Gjerning,
nåar han oppebar Lektors Indtægter. Den gode Mand har her
bogstaveligen ikke vidst hvad han gjorde, men Cancelliet var
i sin gode Ret, nåar det approberede hans Forslag uden
videre Undersøgelse af en saa naturlig Ting som den, at en
gammel Embedsmand maatte vide Besked om sine egne
Indtægter. Det antog altsaa paa hans Ord, at det Lektorat-
Gods, hvorom her var Tale o: Lektors Lønning, der siden
Eiler Hagerups Tid formentes at have fulgt Bispestolen, var
118 beneficerede Gaarde, der gav en aarlig Indtægt af 414
Rdlr., og det blev bestemt ved Resol. af 30te Decbr. 1803,
at det skulde tilhøre Latinskolen. Da Bugge kom tii Thrond
hjem faldt det ham ikke ind at tænke videre paa denne Sag,
som han ansaa for afgjort, men han fandt kun, at han burde
søge sie befriet for at betale Skatten af Godset for 1804, da
det nu ikke længer tilhørte Bispestolen. Ingen havde hidtil
spurgt, hvor eller hvad dette Gods var, men nu skulde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
