Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge, Biskop 1804—13. Administrative Sager. Skolevæsen. 113
var sket, skulde den halve Rente benyttes, den anden Halvdel
lægges til Kapitalen, til den var bleven 1 000 Rdlr. 1) Dette
Forslag blev i sin Helhed bifaldt ved Reskr. af 22de Febr.
1805, og der er vel ingen Tvivl om, at megen Gavn herved
er stiftet. Men det tør have vakt Misnøje hos adskillige
Prester, da det var bestemt, at enhver, der forfremmedes til
et Sognekald, skulde betale 4 Rdlr. og de résid. Kapellaner
2 Rdlr. til Kassen ved sin Udnævnelse, samt at alle Prester,
der ikke betalte Enkepensjon, skulde erlægge 710 &f dennes
Beløb til Kassen. Mange af dem har vel ment, at de havde
Skatter nok, om ikke den nye Biskop skulde skaffe dem
flere. Han kunde saaledes ikke heller være uforberedt paa,
at man vilde tillægge ham Skylden, nåar hans Overordnede
troede at kunne gaa endnu videre. Cancelliet havde paalagt
ham ved Indberetninger om Embeders Ledighed at fremsætte
Forslag om hvor stor Afgift man kunde paalægge vedkom
mende Embede til Seminarie-Fondet. Som Følge heraf havde
han efter P. S. Krags Forflyttelse (1805) foreslaat for Røros
en Afgift af 12 Rdlr. Cancelliet vilde forståa Tingen bedre og
bestemte den til 50Rdlr. Den nye Sogneprest, Provst Sven
Aschenberg, fandt dette baade haardt og urimeligt og be
klagede sig bitterlig herover i en Forestilling til Cancelliet, der
sendte den til Bugge. Denne maatte da læse de groveste Be
brejdelser «at det kom ej Biskopen ved, om Prestens Familje
sultede, om hans Børn gik nøgne, om de samtlige manglede
Hus» men dette tog han med rolig Værdighed og kunde
ikke undres over, at Manden brugte upassende Udtryk, thi
«hvor Næringsorg er tilhuse, kan Sjælen ikke være stemt til
Blidhed». Desuden havde andre vist større Uartighed, ja
endog Opsætsighed, uden at det har havt videre Følger,
hvorfor det vilde være übilligt, om Hr. Aschenberg derfor
skulde have nogen Übehagelighed». Aschenbergs dristige
Udtalelser havde sin Virkning, da han blev fri for Afgiften.
Biskopen bad sig fri for saadanne Forslag i Fremtiden, da
1) Bugge til Cancelliet 29de Novbr. 1804
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
