- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
133

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bugge, Biskop 1804—13. Cancelliet. Unaade. 133
«I Fortrolighed kan jeg sige dem (som jeg ej ønsker at
maatte blive bekjendt), at jeg har temmelig sikkert Haab
om at kunne faa udnævnt en beneficeret Gaard til Enkesæde
for min Kone». Om denne Sag havde han tidligere ste
Maj 1812 skrevet til Cancelliet uden at faa Svar, og da
Sagen laa ham meget paa Hjerte, har denne Taushed neppe
gjort hans Stemning overfor Cancelliet blidere. Nu maa han
have benyttet Lejligheden til hos Statholderen at faa udvirket
hvad han tidligere havde søgt forgjæves i Kjøbenhavn. Her
havde vel nu en fornyet Ansøgning fra ham i denne Tid
neppe havt nogen Lykke. Regjeringen havde de alvorligste
Ting at tænke paa, og store Farer truede Rigerne. Under
saadanne Forhold kan den enkelte Borgers Velfærdssag blive
en Übetydelighed for Landets Regjering, og en højt staaende
Embedsmands endog meget frimodige Ytringer kan
lægges hen som Ting, der ikke er værd at tænke paa. Det
sidste blev dog ikke Tilfældet for Bugges Vedkommende.
Det viser sig nemlig, at man fremdeles havde hans Skrivelse
af 22de Maj under Overvejelse, og det drog langt ud paa
Aaret, inden man kom til en Afslutning. J. F. Schouw, hvis
alsidige Dygtighed i denne Tid blev benyttet til Behandlingen
af norske gejstlige Sager i Cancelliet, 1), skriver nemlig til
Professor Rathke
Cancelliet og Bugge værende Sag nu er endt saaledes, at
Kongen gjennem Statholderen har givet den sidste «en for
tjent og alvorlig Irettesættelse (Kongens Ord)». 2) Dette
blev da vor gamle Konges Afskedsord til Bugge, og han
beholdt sine umilde Tanker om ham længe, efter at Biskopen
var løst fra sin Troskabsed. 3) Christian Fredrik har natur
ligvis udført Kongens Befaling, men straks vist ham, at det
for hans eget Vedkommende var en ganske anden Sag, idet
han i Slutningen af Decbr. kaldte Biskopen til Kristiania og
*) Schouw til Rathke 28de Marts 1814. L. Daae: Breve fra Danske og
Norske 213.
2) ibid 207.
3) Fredrik Schmidts Dagbog 20/io 1817. S. 316.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free