Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Bugge og Christian Fredrik.
om en fortrolig Meddelelse om «Tænkemaaden i det norden
fjeldske» og hvad der kunde gjøres for at «lede den til det
bedre». Bugge kan ikke have været mange Dage om at
opsætte dette temmelig vidtløftige «Maleri», der allerede var
færdigt 18de Juni. Om det fremstiller den almindelige
Stemning i det nordenfjeldske, er vel ikke godt at sige, men
sikkert er det, at det fremstiller Biskopens egen Opfatning
af de store Mangler i de forskjellige Administrationsgrene,
de militære «Snyderier», Toldforvaltningen, Justitsvæsenet o.
s. v. ikke mindre end den stedfindende Usselhed i de for
skjellige Samfundsklasser, navnlig blant Handelsfolk, ide
skarpeste Træk. Der er visselig ingen Grund til den Tanke,
at det var personlige Fiender, over hvilke Biskopen vilde
søge Hævn, nåar han nævner en og anden med de groveste
Beskyldninger for at have benyttet sig af Landets rnislige
Stilling til at berige sig, men hermed er dog ikke en saadan
Henvendelse til Landets øverste Styrer forsvaret. Meget
kan undskyldes ved den bitre Stemning, den almindelige
Nød havde fremkaldt, men det er ogsaa det bedste, der kan
siges herom. Det kan ellers være rimeligt nok, at for Bugge,
der med Skarphed bedømte sin Næstes Fejl, maatte Egen
nytten stille sig som den mørkeste Plet paa offentlige Mænd,
da han seiv var saa fri for denne som nogen. Paa samme
Tid som han paa det groveste mærker og udhæver «Skur
kene», undlader han dog heller ikke at fremhæve de Mænd,
paa hvis Redelighed Prindsen kunde stole, og maaske Bisko
pens Vidnesbyrd om Oberst Sejersted og Grev Schmet
tau som redelige Mænd, har bidraget sit til den Tillid, der
i 1814 blev dem skjænket. Prindsen havde «befalet ham
uden Forbeholdenhed at ytre hvad der kunde være ham
magtpaaliggende at vide», og han skrev da efter sin Over
bevisning, men forlangte ikke at blive troet anderledes end
en Overløber bliver det af en klog Feltherre. 1 ) Det var i
’) Bugge til Christian Fredrik 22 / s 1813 (Fra Biskop Bugges Haand
s. 15 f.)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
