Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge og Christian Fredrik.
144
fri Forfatning. 1) Dette gjorde Biskopen betænkelig, og han
fandt, at han burde tilraade Prindsen at give Slip paa Arve
retten, medens han i samme Brev (18de Febr.) indstændigen
tilskyndede ham til snarest mulig at lade sig udraabe til
Konge i Kraft af Folkets Ønske og Vilje. Den offentlige
Erklæring om Thronbestigelsen stod for ham som det nød
vendige første Skridt. Dette var ham saa klart, at han alle
rede omtaler den forventede Kroning. Afgjørelsen var sket
2 Dage, før dette Brev blev skrevet, i Ejdsvoldsmødet 16de
Febr., hvor Christian Fredrik under Titelen Regent overtog
Landets Styrelse, indtil en Rigsforsamling havde bestemt
Landets Forfatning. Allerede Dagen efter det betydnings
fulde Møde skrev Prindsen til Bugge og bad ham forfatte
Udkast til en Konstitution samt indfinde sig hos ham før
ste April. Straks Bugge fik denne Kaldelse skrev han til
Professor Rathke 2) og bad denne bestille Værelser til ham i
Nærheden af Palæet til 16de Marts. Brevet er skrevet 25de
Februar, og han maa saaledes straks have fastsat sin Rejsedag
til 10de Marts, da han virkelig forlod Trondhjem.3) Han
maa altsaa have anset 14 Dage tilstrækkelige til Udarbejdelsen
af et Grundlovs-Udkast, et Arbejde, hvorpaa han neppe
nogensinde havde tænkt. Det blev virkelig udført, og Bugge
havde sit Udkast med til Kristiania. Det var da overfiødigt
eller ikke antageligt. 3die April havde Prindsen læst de af
Adler-Falsen og Treschow forfattede Udkast og givet sine
Bemærkninger ved dem til sidstnævnte og Generalauditør Bergh,
men Bugges Udkast nævnes ikke.4) Det bærer Mærker af
den Tid og de Forhold, hvori dets Forfatter havde levet,
men ikke af den franske Revolutions Ideer. Han vil have
Kongemagten saa stærk som muligt, men tåger Forbehold
for det Tilfælde, at Kongen bliver sindssyg eller Forræder
’) Y. Nielsen: Bidrag til Norges Hist. i 1814 I, 5 ff.
2) Bugge til Rathke 25/ s 1814. (L. Daae : Breve fra Danske og Norske 212).
3) P>ugge Provst Rønnau 8/s 1814.
4) Chr. VIII Dagb. 3/i 1814. S. 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
