Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udgangen af 1814. 151
Ejdsvold maatte sige ham, at her bavde hans Indflydelse
ikke været stor, og han har vel ikke tænkt sig, at den
kunde blive større i den nye Forsamling. Han ansaa Kon
stitutionen for «elendig», og en Stænder-Forfatning stod
endnu for ham som det bedste. Underligt nok ansaa han
nu Biskop Bech for Manden, der kunde faa udvirket, hvad
han ikke seiv vilde forsøge paa: at skaffe Gejstligheden en
grundlovmæssig betrygget Stilling, hvori den kunde sikres
mod Armod og Underkuelse, have Indkomster, Hæder og
en egen Jurisdiktion med fiere Herligheder, som man havde
i Sverige, men ikke hos os. Bugge har visselig troet, hvad
saa mange Kraft-Patrioter i disse Dage frygtede: at vi
skulde «blive Svensker», og han har da været betænkt paa
at drage det, der for ham stod som det gode i de svenske
Forhold, ind til os, medens dertil var Anledning. Bugges
Brev til Bech af 4de Oktbr. 1814 er saavidt vides
den eneste Udtalelse, man har fra ham om vore Forfatnings
forhold i de betydningsfulde Oktoberdage. At det ikke kan
opfattes som et Forsøg paa at faa den svenske Forfatning
indført i Norge, maa vel være klart af hvad der nu er be
kjendt: at Stænder-Forfatningen den hele Tid havde staat
for ham som den bedste.
Der blev nu intet af. De skjønne Drømme henvejredes
atter, og Unionen med Sverige fuldbyrdedes, uden at vi blev
Svensker. Det varede længe, inden den virkelige Situation
blev klar for de norske Patrioter, men imidlertid skikkede
man sig i Tiderne, medens man søgte at finde en og anden
lys Side ved de nye Forhold og brød Staven over Christian
Fredrik. Bugge var ikke med her. Han delte ikke den
almindelige Glæde over vor Konstitution, der nu engang ikke
var efter hans Hoved, og for hvis Mangler han maaske har
havt det samme skarpe Blik som Ejdsvoldsmanden Grøgaard. 1)
Endog adskillige Aar efter finder vi i hans Breve skarpe
Ytringer om Grundloven, og det har vist varet længe, før han
l) Se 1 Saml. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
