- Project Runeberg -  Bidrag til Den Norske Kirkes Historie i det nittende aarhundrede /
164

(1884-1890) [MARC] Author: Daniel Thrap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164 Ny Brevveksling med Christian Fredrik.
for Norges Vel «med Prælaten i Spidsen». Det tredje
Spørgsmaal besvarer han i sit «jovialske Humeur» og ind
leder det med en Bemærkning om Prindsens Latter ved Tanken
om, at han er bleven forsigtig, hvilket er Granden til, at
han ikke har skrevet tidligere, da «Dagene ere onde». Nu
kunde han da sige med fuld Sandhed, at «Naturen gaar
over Optugtelsen, og Forsigtigheden ligger under Bordet»,
og ganske sikkert vilde den «Cassation», han i sit «jovialske
Humeur» omtaler som ønsket af det danske Cancelli og paa
tænkt af den nye Regjering, være bleven til Virkelighed,
om dette Brev skulde have forvildet sig paa Rejsen, eller
om dets Indhold var kommet til andres Kundskab. Vi
sigter ikke her saa meget til hans Omtale af «Vedkommende»
(Karl Johan), hvis Nedladenhed, Gavmildhed og Klogskab
visselig anerkjendes, men omtales i Ytringer, der ikke tyder paa
nogen oprigtig Hengivenhed eller Taknemmelighed, 1) endnu
mindre til hans Ord om den «sammenrapsede Hob af dumme
Mennesker», der danne det «abderitiske Storthing», men til
de Fremtidsplaner, han her antyder. Han beder nemlig
Prindsen, «nåar han engang bliver hvad han bør være», at
unde ham en liden Afkrog dernede og nævner specielt
Slotskaldet paa Fredriksborg. Efter dette vilde han vel
neppe have beholdt sin Bispestol, om det var blevet be
kjendt, men til sin Lykke fandt han den største Diskretion.
Han kjendte Farerne ved sit Foretagende og bad indstændig
om, at Brevet maatte blive en Hemmelighed, men at «hans
Sind var ligesaa let som hans Pung,» faar man tydelig at
vide, nåar dette samme Brev fortæller, at han havde mistet
sin ældste Datter, at de mange Omvæltninger havde rystet
hans Sundhed og slappet hans Kraft, at han havde faat
Stensmerter og et Tilfælde i den højre Haand, der truede
med Lamhed. Da Bugge skrev dette Brev, vidste han ikke,
*) Bugge havde netop i disse Dage modtaget 5 000 Rdlr. Rmt. af Karl
Johan til sine «personlige Fornødenheder». Yngvar Nielsen: Essens
Breve 227. Do. : Essens Breve til Karl Johan 105.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tdnokihi19/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free