Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Kroningen 1818.
ån en predikan, men aldeles i forman af nuvarande tider, och
inneholl många starka sanningar». Haardere dømmer Grev
de la Gardie, hvis Ytringer er bekjendte, at «den var på det
hbgsta sårande for det Norska folket. Det år ei møjligt
saga ett helt folk hardare saker ån Biskop Bugge gjorde, och
jag kan ej neka, at jag med fagnad såg hos Kronprindsen
den ratta kånsla, som gjorde, han med mishag anhorde
denna predikan». 1] Det sidste Vidnesbyrd er det betydeligste,
og det var kun at ønske, at nogle af de «haarde Sager»
havde været citerede. Der tales unegtelig om, at «Laster og
Udsvævelser ere blevne til Mode» o. s. v., og det er jo ingen
Umulighed, at disse Udtalelser har faat nogen Tilsætning
paa Prædikestolen, skjønt det ikke er meget rimeligt. Der
var jo ogsaa nok alligevel, der kunde stode et svenskt Øre,
i hvilket vel paa denne Dag enhver Kritik over Folket
maatte skurre. Imidlertid er der en Bemærkning at gjøre ved
den svenske Herres Vidnesbyrd. Han har været alt andet
end en fordomsfri Tilhører. I samme Aandedræt fortæller
han, at Ytringerne var saa meget mere saarende, som de
«kornmo från en man, hvilken ej allenaste vid foreningen
varit den mest ifrige deremot och skrifvit på ett mindre
passande sått mot nuvarande konungen, utan åfven i religion
visat en sådan ombytlighet, at han redan lange bunt namnet
af bifrons theologusi>. Det tør vel anses som sikkert, at
Bugge som Christian Fredriks fortrolige Raadgiver og Fore
ningens ivrigste Modstander har været vel kjendt blant de
høje svenske Herrer, at disse har hørt ham med spændt
Opmærksomhed, og at Bugge vel har overvejet, at det bl. a.
var for dem han talede. Naar en eller flere af dem i sin
Dom over Talen sluttede sig til dem af de norske Tilhørere
der tilkjendegav sit Mishag ved Stenkast, tør det vel være
muligt, at Præmisserne har været forskjellige hos dem. Disse
ligger ikke i, hvad der var skrevet paa Papirerne, der fulgte
’) de la Gardie’ska arkifvet XIX, 223 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
