Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Til Bugges Karakteristik. Kirkeligt Standpunkt.
1822 havde han udtalt sig derhen, at han langtfra ansaa den
hellige Nadvere bestemt for alle voksne Kristne, men at han
meget mere i denne almindelig antagne Mening saa en af
Hovedaarsagerne til Kirkens sørgelige Forfatning. 1) I sin
Ungdom holdt Bugge paa Presters Selvkommunion, men der
er intet oplyst, om den er praktiseret.
Skrift e maalet ansaa Bugge omtrent som ikke eksiste
rende. Et Sted kommer han med den mærkelige Ytring, at
det aldrig kan have været brugeligt overalt i Kir
ken efter Ritualets Bydende. Dette fordrer nemlig absolut
en Skriftestol (Sakristi), men der var Kirker i Stiftet ældre
end 1685, der aldrig havde havt nogen saadan. Ved Skrifte
maalshandlingens Overfiyttelse fra Sakristiet til Kirken lader
han til at anse den for at være Overgangen til noget nyt.
Men han gaar endnu videre i sine Konsekvenser. Han
finder, at der ikke mere kan være Tale om lønligt Skrifte
maal, og at derfor Prestens Fortielses-Pligt med Hensyn til
Sager, der var ham meddelte i Fortrolighed, heller ikke
mere eksisterede. Stedet N. L. 2 —5 —l9 «taler kun om
Bekjendelser i lønligt Skriftemaal, hvilket ikke sker i Prestens
Huus. I Kirken sker det jo heller ikke». 2) I sin Betragtning
af Konfirmationen har han uden Tvivl aldrig kunnet
løsrive sig ganske fra Rationalismen, idet han lige til sine
sidste Dage holdt paa, at Overhøringen burde afskaffes. Han
synes aldrig at have havt Øje for Betydningen af denne som
Bekjendelses-Handling og har kun betragtet den som en
afsluttende Prøve paa Børnenes Skolekundskab, der som saa
dan var overflødig, da kun en liden Del af Menigheden fik
høre uden at have Magt til at rejicere noget Barn. 3)
Med Hensyn til det biskopelige Embede er der intet,
som tyder paa, at Bugge havde nogen Tilbøjelighed til at
søge dets Magt udvidet i Forhold til Prester og Menigheder,
’) Bugge til Cancelliet 24de Maj 1805.
2) Do. til Presten Angell 24de Decbr. 1817.
3) Do. til Kirkedepartementet 25de April og 26de Juni 1837.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
