Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Bugges Karakteristik. Bispeembedet.
204
stevisitatserne og Nødvendigheden af en skjærpet Instruks, 1)
men det blev som meget andet upaaagtet. Efter Ad
skillelsen fra Danmark tog han det op igjen og nu med
større Held. 2) Han vilde aldrig blande sig i Provsternes Valg
og svarede en Prest, som bad om Raad, at han holdt sig
udenfor, og valgte man en daarlig Provst, fik man seiv lide
derved. Paa sine gamle Dage synes han at have havt For
kjærlighed for unge Provster. En af dem, der stod meget
højt hos ham, var Hersleb Birkeland siden Biskop i Bergen
der 30 Aar gammel blev Provst i Namdalen.
Ganske upaavirket af Revolutionstidens Ideer har Bugge
neppe været, men egentlig Frihedsmand blev han aldrig.
Sine politiske Synsmaader hentede han ikke fra Frankrig,
men fra Sverige, og hans Friheds-Begejstring i 1814 hang
nøje sammen med hans Kjærlighed til den Konge, vi i dette
Aar fik for en kort Tid. Hans Berørelse med Revolutions
tiden kjendes vel mest i hans Tolerance. Han erklærede
sig 1804 imod Forfølgelsen af Haugianerne, og nåar han
ikke desto mindre erklærede Hauge for «en Skjelm, der
burde behandles som en Skjelm», 3) har han vel nærmest
tænkt paa hans Handelsaffærer. Han holdt visselig fast ved
det statskirkelige Princip, men han vilde dog i Modsætning
til de fleste af den Tids Mænd have Religionsfriheden fastsat
i Grundloven.4) Tolerancen beholdt han hele Livet igjennem,
og han gjorde aldrig noget Skridt mod de hist og her op
dukkende Konventikler. Da han seiv (1818) paa en Maade
blev Konventiklernes Mand, maatte han naturligvis end mere
tale Religionsfrihedens Sag, og han blev saaiedes den eneste
af vore Bisper, der 1836 tilraadede Konventikelplakatens
Ophævelse. Ogsaa i et andet Stykke fmder vi ham paa
virket af Revolutionstidens Ideer, men her blev han vaklende.
J) Bugge Cancelliet 31te Oktbr. 1804.
2) Do. til Kirkedepartementet 18de Oktbr. 1816. Visitatsberetning 1818.
3) Do. til Cancelliet 30de Decbr. 1804.
4) Se hans Grundlovs-Udkast ovenfor S. 145.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
