Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Nicolaus Christian Friis.
1 anken om at gjøre Nordland og Finmarken til et eget
Bispedømme er saa gammel som Finnemissjonen. Allerede
før den var traadt i Gang, havde Hans Skanke udtalt sig i
den Retning, og Tanken herom har senere neppe nogensinde
ganske været borte, om der end gik næsten ioo Aar hen
under megen Famlen, mange Kampe og vel ikke saa ganske
faa Fejltagelser, før den vandt frem. Naar vi nu betragter
Sagen, maa vi finde det underligt, at ikke Trondhjems Biskoper
gjorde alt, hvad der stod i deres Magt for at faa sit
overordentlig vidtstrakte Bispedømme delt, men man gav i
hine Tider nødig Slip paa noget af sin Myndighed, og der
tør have været større Indtægter forbundne med den nordlige
Del af Stiftet, end man skulde tro efter de officielle Opgaver 1),
Der blev saaledes intet foretaget fra de trondhjemske Bisko
pers Side for at faa istand en Ordning, der synes at have
maattet fremstille sig som den naturligste, medens deres
Forhold til Finnemissjonen ligesom denne seiv undergik adskil
lige Forandringer i Tidens Løb.
Under Eiler Hagerup, til hvem Regjeringen havde den
største Tillid, var det slaaet fast, at Trondhjems Biskop som
Medlem af Missjonskollegiet, skulde være den egentlige Ordner
x) Cfr. N. C. Friis: Illustration til Bispevisitatserne, Kbh. 177 1. Bogen
er naturligvis ikke et paalideligt Aktstykke, og dens Tale om «Douceurer»
er overdreven, men at disse spillede en ikke liden Rolle er sikkert.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
