Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnemissjonen efter Thomas v. Westen, 255
stræng Tjeneste i denne Tid 1). I Finmarken vedblev Missjo
nær-Posterne at beståa, og det har maaske været til Skade,
nåar Biskoper som Schønheyder og tildels Bang, der var saa
aldeles ukjendte med Finnernes Forhold, hørte denne Mis
sjonær-Titel og paa samme Tid erfarede, at her ikke mer
var Tale om Hedninger, men om Kristne paa et barnligt
Standpunkt.
Det er meget rimeligt, at Missjonskollegiet, der havde
3 Missjonsmarker at forsyne, uden Betænkelighed med Støtte
af kongelig Tilladelse har brugt Overskudet af den enes
Indtægter til at dække, hvad der manglede paa de 2 andre.
Ligesaa rimeligt er det, at det har behandlet Finnernes Sager
med en vis Sorgløshed, saa længe det i Biskop Friis havde
en Vikar, til hvem det havde megen Tillid, og som paa en
Maade kunde gjælde som et Slags Nordlands-Biskop. Man
fik dog se Tiderne forandre sig. Friis svigtede Kollegiets
Tillid, og man maatte faa en Tanke om, at meget heroppe
i det nordlige Norge ikke var, som det skulde være. Det
norske Element begyndte at gjøre sig gjældende i Kjøben
havn, Raabene paa et norsk Universitet begyndte. Gunnerus
tænkte endog at se det realiseret. Alt bidrog til, at Aukto
riteterne maatte begynde at skjænke de norske Forhold noget
mere Opmærksomhed. For første Gang siden T. von Westens
Dage hørte man da atter det Ord offentlig udtalt, at Nord
landene burde have sin egen Biskop. Det var Biskop Friis,
som fremførte denne Tanke i sit Smædeskrift om Gunnerus’
Visitatser 1771. Efter Gunnerus’ Død blev det gjentaget af
Schøning 2) samtidig med, at den store Forandring foregik i
Missjonsvæsenet ved Ophævelsen af Seminarium Lapponicum.
Dette har dog kun været Ytringer af rent privat Natur, der
sagtens under den Guldberg’ske Styrelse ikke er paaagtede.
Saa kom de Aar, da man i Kjøbenhavn havde Gerhard Sand
berg arbejdende paa finske Skrifter og undervisende Missjo
x) Se Luthersk Ugeskrift 1877, 11. 99.
2) Schøning til Suhm i Suhms saml. Skr. XV, 444-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
