Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. B. Krogh. Ungdomsliv. 263
Han fik adskillige Elever og snart tillige Kommunitetet og
Walkendorphs Kollegium. Fra de engelske Tnformationer
gik han nu snart over til at manuducere til examen philo
sophicum og theologicum og havde nok at leve af — frem
deles den gladeste af de glade og den bedste Kammerat,
der mer end gjerne manuducerede fattige Landsmænd gratis.
Med hans egne Studier gik det visselig ikke langsomt, men
han hastede ikke med at gjøre sig færdig. Han hørte Balle,
Janson og Hornemann. Hos Hornemann hørte han private
Forelæsninger over Arabisk og hos N. C. Kall over Syrisk.
Sprogstudiet har vel neppe været ham en Hovedsag, men
han synes væsentlig at have befattet sig med filosofiske og
dogmatiske Undersøgelser. En Prøve herpaa var han nødt
til at afgive i en Dispntatio, qva existentia divina e motu
naturae probatur. Han havde her foresat sig at levere en
længere og fuldstændig Udvikling imod den naturalistiske
Verdensanskuelse, men det er vel uvist, om den noeensinde
blev fuldført. Begyndelsen af den lod han trykke 1778.
Det var det første af de 3 Kapitler, hvoraf den skulde beståa,
og giver Grunde for, at man i den hellige Skrift ikke finder
noget filosofisk Bevis for Guds Tilværelse. Han finder disse
Grunde i Skriftens Hovedøjemed: at fremsætte Frelsens Lær
domme saaledes, at alle opmærksomme Læsere kunde fatte
den sande Religions Hovedindhold. Den maatte derfor støtte
sine Sandheder ved selvklare Beviser, afpassede efter Tid,
Sted og Læsere. Afhandlingen viser, at dens Forfatter har
studeret Semler, og nåar han derpaa fremhæver Naturbetragt
ningen som ledende til at finde Beviser for Guds Fuldkom
menheder, viser det sig, at han er vel kjendt med de store
Naturforskeres Arbejder. Hans Standpunkt er supranaturali
stisk, hvad der stemmer godt med de Tidsforhold, hvorunder
han studerede. Det var i det norske Selskabs Blomstringstid
han laa i Kjøbenhavn, men uagtet det siges, at «Lærdom,
Digtergeist og Nordmands Mod» besjælede ham, nævnes
han ikke i den lille Kreds af Landsmænd, der er bleven saa
navnkundig. Denne har imidlertid ikke været den eneste Kreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
