Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. B. Krogh. Biskop. Visitats. 275
drejede sig», og der var hos ham ikke Tale om anden Lære
bog end Saxtorphs Udtog af Pontoppidans Forklaring, som
den gamle Prest krævede lært efter Bogstaven 1). Biskopen
maatte opgive Haabet om Oplysningens Fremgang i en saa
dan Menighed. Man faar vide, at der i denne Tid, da det
var saa vanskeligt at finde Skolelærere for de nordlandske
Menigheder, dog var hele 3 akademiske Borgere, der virkede
i saadan Stilling og udfyldte den vel, Møller i Alstadhoug,
Falster i Vaagen, Roald Schytte i Vefsen. I fiere Me
nigheder havde nidkjære Prester oprettet Almuebibliotheker,
saaledes i Hammerø og Tranø. I Borge og Buksnæs havde
Presterne tilladt sig at indrette Alteret efter Balles Ide, saa
de bestandig vendte Ansigtet til Menigheden, hvilket i hø]
Grad behagede Biskopen. End mere glædede det ham at
se den nye evangelisk-kristelige Salmebog indført, men det
ses ikke at være sket i mef end en Menighed, Tranø. Paa
andre Steder klager han over, at Guldbergs Salmebog var i
Brug og hindrede Indførelsen af den nye.
Cancelliet har dog neppe havt saa stor Interresse af
disse Ting som af de geografisk-økonomiske Meddelelser om
hvert enkelt Prestegjæld. Det lod ogsaa denne Del af hans
Visitatsbéretning for 1806 trykke i Collegiaitidenden (1807,
277 ff.), og der kom visselig her adskilligt frem, der var nyt
for danske og norske Læsere. Skildringen af Folkets Leve
maade, Sæder og Bedrift er for hvert enkelt Prestegjæld ud
ført med en saa stor Nøjagtighed og iet saa tiltrækkende
Sprog, at det maatte vække almindelig Interesse. Krogh
lægger her for Dagen hvor grundig han kjendte Nordlændin
gerne, og hvilket skarpt Blik han havde for alt, hvad der
var ejendommeligt heroppe. Disse Skildringer er tiltrækkende,
• ikke mindst den Del, der omhandler de endnu temmelig
ungeKolonier i Bardo- og Molselvedalen 2), hvor Biskopen fandt
’) Erlandsen: Tromsø Stifts Gejstlighed 135. E. Dreier f 1805. Visi-
tatsbéretning. 1807.
2) Denne Dei er ikke offentliggjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
