Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 J. S. Cammermeyer.
rømmelse, for hvilken man i hine Dage havde stor Respekt.
Efter nær 30 Aars Samvirken kunde Brun i sin Afskeds
prædiken (1804) udtale for Menigheden sin Tak for den tro
faste Kjærlighed og vidne, at de to ikke havde kivedes paa
Vejen, og to gejstlige Mænd, hvis Interesser gik mere fra
hinanden, kan man vel neppe tænke sig. Hos Nordahl Brun
var der megen Anvendelse for Kortspil, men ikke for Cam
mermeyers Lommetørklæde. Kjærligheden til den gamle
Medbroder i Embedet har vel ogsaa været en medvirkende
Grund til, at Brun tog hans Søn Johan Siegfried Cammer
meyer til Kapellan straks denne var færdig fra Universitetet
1783. Han forblev i den Stilling til 1794. Efter hans For
flyttelse til det residerende Kapellani i Os kom Carl Hjort
Stuvitz, der 1800 blev forflyttet til Helsingør og afløstes af
Christen Brun, der var i Tjenesten ved Faderens Opstigen
paa Bispestolen. Det er fortalt, at den nye Biskop søgte
at overtale sin gamle Medbroder til at søge det ledige Sogne
kald, hvorved han sagtens turde haabe, som den højt begun
stigede Mand, at faa se sin Søn som hans Eftermand i Ka
pellaniet. Det lod sig imidlertid ikke gjere. Cammermeyer
fandt, et han i sit 74de Aar var for gammel til at forlade
det tilvante og overtage nye Forretninger. Saa fik han da
Christen Brun til Medhjælper, og Hjorth Stuvitz vendte til
bage som Sogneprest. Alt gik godt, men Christen Brun fik
stor Familje og led Nød. Biskopen havde haabet at faa
ham befordret, da Nykirkens Sognekald blev ledigt ved Stifts
provst Philip Fleischers Død 1808, men det lykkedes ikke,
da dette Embede blev besat med en udenbys Prest, Jonas
Rein. Han beklagede sig i et Brev til Cancelliepræsidenten
F. J. Kaas over, at Cammermeyer, som da var halvblind,
ikke kunde tvinges til at resignere, men da han havde fyldt
sit Sode Aar og havde tabt Synet, maatte han 22de August
1810 søge Afsked, som han fik med 400 Rdlr. i Pensjon af
Eftermanden, Christen Brun. Det blev naturligvis en stor
Byrde for denne, og 1814 fik Biskopen udvirket, at det halve
Beløb skulde udredes af Statskassen. Saa kom 1816 en Lov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
