Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Brun. 361
ner, der ofte blev ældre Mænd, før de kunde faa et lidet
Embede. Disse blev benyttede under midlertidige Forfald
og Vakancer, og det hørte til Sjeldenhederne, at en ung
Kandidat fik Udnævnelse til Kapellan. Imidlertid var en
Hærskare af Kandidater komne fra Universitetet i Aarene
1836 —38, og mange af dem havde meget stor Vanskelig
hed ved at skaffe sig Livsophold. Den foregaaende Tid
1820—30 havde ikke været nogen god Tid for vor Kirke.
Visselig kom der mange vel udrustede Mænd fra Universite
tet for at gaa lige ind i et af de mange ventende Preste
kald, mellem hvilke de havde Valg, men mange skyndte sig
ogsaa med det tarveligste Kundskabsforraad ud i det praktiske
Liv, og her blev Rustifikationens Fristelser store, da de for tid
lig kom udenfor Bøger og Studier. Den næste Periode, da
Adgangen til Befordring i lang Tid var stængt, og en Mang
foldighed af Kandidater maatte kjæmpe for Tilværelsen, var
neppe bedre end den forrige. Der var jo ikke paa langt
nær Lærerposter nok til at optage de stakkels unge Mænd, og
mange af dem maatte henleve Aar efter Aar som Huslærere.
Nedskriveren af disse Linjer har stødt paa en nylig afdød
Prest, der i 1852 fyldte sit 16de Kandidataar og tillige sit
16de Huslæferaar. En anden havde 1853 tilbragt 12 Kan
didataar paa samme Maade og var Fortvivlelsen nær, fordi
Justedalens Sognekald hang ham for højt. Under saadanne
Forhold kan det ikke negtes, at der har været en stor Vel
signelse, da megen Oplysning blev udbredt i Landet, men
Kirkens vordende Tjenere blev vel i mange Tilfælde dens
Offere og forbrugte sin Olje, uden at den kom Kirken til
gode.
Vi har tilladt os denne Digressjon for at pege paa den
Kjendsgjerning, at Sven Brun virkelig maatte siges at gjøre
Lykke ved sin første Udnævnelse til Personelkapellan hos
Faderen, der fra 1823 var Sogneprest til Domkirken og ind
tii 1839 tillige Stiftsprovst. Han kom herved ien meget
god Stilling, da Menigheden i mange Aar havde havt Kapel
lan, og dens Offervillighed var stor, men han maatte ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
