Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Brun. 363
Ken høre, og dette gjentog sig under Besøg de 2 følgende
Aar, da han, der 1824—32 havde indtaget den Stilling, der
nu var Broderens, følte en stærk Trang til at afiægge Vidnes
byrd for sin gamle Menighed. De Begivenheder, der heraf fulgte,
har faaet sin Omtale ovenfor 5.317 —32, og det tør antages almin
delig bekjendt, at vi her staar for en epokegjørendeßegivenhed,
ikke blot i Bergens, men i hele den norske Kirkes Historie
i dette Aarhundrede. Det umiddelbare Resultat kunde snart
kjendes i vaagnede Samvittigheder paa den ene Side og for
bitrede Sind paa den anden, men det er jo ikke nærmest
herom, der spørges ved en Lejlighed som denne. At det her
gjaldt et ganske nyt Syn paa Tingene, og at et saadant
Tordenvejr maatte til, for at der kunde komme Liv i de hen
sygnende Menigheder, har vel ingen bedre forstaaet end Sven
Brun, medens han vel havde sine Timer af Smerte over
meget og mangt, som skede i disse Tider. At denne havde
en betydelig Indflydelse paa ham, maatte blive vitterligt for
enhver, der havde Evne til at føige hans Udvikling, og det
gav sig ikke blot tilkjende i hans Prædikens Karakter og Liv,
men ogsaa i en fornyet og altid inderligere Interesse for
Menigheden og alt, hvad der kunde hæve den op over den
tilvante Sløvhed. Det var ikke blot Missjonen og Afholds
sagen, der dengang var temmelig nye hos os, hvortil han med
Iver sluttede sig. Han har maaske havt end mere Betydning
ved den Forbindelse, hvori han traadte med fiere af Bergens
dannede Mænd, paa hvilke Lyder Bruns Prædiken havde øvet
sin Virkning, og nåar disse blev, hvad de skulde være, ei
det sikkerlig for en ikke ringe Del Sven Brun, som herfor er
at takke. Her krævedes megen Visdom for at klare Stillin
gen med mer eller mindre udpræget Forbitrelse paa den ene
Side og Sjæle, der higede efter Lys og Klarhed paa den
anden. Naar man i senere Tider har troet at maatte beun
dre Sven Bruns pastorale Klogskab, tør det hænde, at man
i hans 4 sidste Aar i Bergen har at søge den Skole, hvor
han har lært den. At han i sin prestelige Gjerning maatte
søge sin Støtte i Menigheden, og at det gjaldt at leve i og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
