Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
Svend Borchmann Hersleb Walnum.
Ovend Borchmann Hersleb Walnum, der døde ste
Juli 1889 efter træt og medtagen af Sygelighed at have
nedlagt sit Embede, vil blive mindet længe som en af de
mærkeligste Prester i den norske Kirke i dette Aarhundrede.
Han har uden Tvivl bedre end de fleste udfyldt den Plads,
paa hvilken han blev sat, og uden at besidde nogen egentlig
fremragende Begavelse var han i rigt Maal udstyret med de
Egenskaber, som netop krævedes der, hvor han fik sin
Virkekreds. Han var en af dem, der maatte siges ikke at
være anlagt paa at virke i det store, men hvis Gjerning i
Livet dog har havt en meget stor Virkning. «Han har
raabt sig træt paa Syndere», sagde en syg Kvinde for mange
Aar siden, da man frygtede for at miste ham. Det kunde
staa som en Gravskrift over den fromme og nidkjære Tjener
og være et sandt Udtryk for Menighedens Anerkjendelse
og Savn.
Walnum var født paa Nord Herø i det daværende Al
stadhoug Prestegjæld 18de Februar 1816. Hans Fader,
Jonas Greger Walnum, var Ejer af betydeligt Jordegods
heroppe. Moderen, Else Marie Hersleb, var Professor S. B.
Herslebs Søster. Begge døde 1838. Professor Hersleb var
en god Mand, og det var rørende at høre om, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
