Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Svend Borchmann Hersleb Walnum.
der faldt ham forholdsvis let, da hans Klokker i Fæng
slerne var theologisk Kandidat og kunde udføre Prædikenen
for Fangerne. Han vandt her i kort Tid den største Kjær
lighed og Tillid, og da Arentz døde, blev der istandbragt
en Menighedsansøgning med 183 Underskrifter om at faa
ham til Prest. Saadanne Ansøgninger hørte til Sjelden
hederne i den Tid, og de vakte derfor gjerne fortjent Opmærk
somhed. Denne var skreven med Værdighed, fremhævede
Tidsforholdene og det nyvakte kristelige Liv i Menigheden,
der trængte til en Leder, for at ikke Sektvæsen skulde bryde
ind. Den blev overbragt af den gamle Haugianer Amund
Helland, der antages at have været Ophavsmanden.
Walnum blev udnævnt til Nykirkens resid. Kapellan
Bde Juni 1855. Han var en af de yngste, og der var blant
Medansøgerne idetmindste en langt rigere udrustet Mand,
der tillige var meget ældre, Kateket Hans Barth i Kragerø.
Det maa imidlertid anses som en stor Lykke, at ikke denne
højt begavede Grundtvigske Theolog med den skarpe Kritik
og den gjennemtrængende Eodsprædiken blev sendt til Bergen.
Vi har vanskelig ved at tænke os en Mand, der paa den
Tid bedre passede til Forholdene, end den, der blev sendt.
Gjennemsyret af Troen besad han Hjertets fulde Veltalenhed,
og han forstod at lade Forsoningens Hemmelighed træde
frem med et Liv og en Kraft, der længe vil blive mindet.
Walnum hørte til de Prædikanter, som faar dette Vidnes
byrd: «han har kun en Prædiken, men den er god.» Han
var altid sig seiv, var vel begavet i det ydre, populær og
tydelig uden nogensinde at falde ned i det platte, bevægende
sig i en temmelig snæver Kreds, men det var den rette.
Det tør visseligen siges, at Menigheden aldrig forlod hans
Kirke uden at være opbygget, og hans Arbejde blev en vel
signet Befæstelse af de ikke faa urolige Gemytter paa
samme Tid, som han var en vækkende Røst for mangfoldige.
Ved at se tilbage paa den Tids Forhold i Bergen kommer
man let til den Tanke, at han var et udsøgt Redskab, sendt
netop did, hvor der var mest Brug for ham. Hans Gave var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
