Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voltairs kroning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
741
Ni maaneder før patriarken fra Ferney kom
for i levende live at feire sin apotheose, havde et
andet fænomen beskjæftiget pariserverdenens øiens
lyst og snakkelyst: en vis grev Falkenstein, egent
lig keiser i det hellige romerske rige, af tysk natio
nalitet og med sit rette navn kaldet Josef den anden,
var i april 1777 indtruffet i den franske hovedstad
og havde opholdt sig der seks uger. Ved sin jævn
hed og ligefremhed havde han henrykt fransk
mændene, og mænd og kvinder var i den grad
fortryllet af hans væsen, at endog de aandrige
kredses bidske orakel, madame la marquise du
Deffand, der fra at være en ung bedesøster, vist
nok ikke var blevet en gammel bedesøster, men
dog en gammel blind sladdersøster, fra sin lænestol
i ovnskrogen i klostret Saint Josef skrev til Horace
Walpole: „ Il est d’une familiarité dont on est charme".
Pariservittigheden, der allerede var ganske revolu
tionært tilspidset, benyttede anledningen til i form
af en kompliment til den keiserlige gjæst at skyde
en pil med forgiftet spidse mod Versailles; den
stillede nemlig Josefs ligefremme og værdige optræden
ligeoverfor det franske hofs prunkende, pompøse og
dog for al værdighed blottede holdning:
„A nos yeux étonnés de sa simplicité,
Falkenstein a montre la majesté sans faste;
Chez nous, par un honteux contraste,
Qu’-a-t-il trouve? du faste, et point de majesté’’).
Ved synet af den meningsløse luxus, hvoraf
Versailles struttede, medens det franske folk sultede
ibjel, sagde keiseren seiv med ganske fin dadel til
sin letsindige søster Marie Antoinette: „Min gud, for
en masse ting, som vi i Wien siet ikke behøver!"
*) For vore eine, der var forbausede over lians ligefremhed, har Falken
stein vist majestæt uden prunk. Hvad har han, ved en skammelig
modsætning, fundet hos os ? Prunk og ikke spor af majestæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
